Betjenten Carter McLean er den eneste overlevende efter et flystyrt. Blandt de døde er hans fire bedste venner.
McLean vender hurtigt tilbage til arbejdet som betjent i kriminalinspektør Rowan Jackman og kriminalassistent Marie Evans’ efterforskningsteam, men uanset hvor meget han fordyber sig i arbejdet med at opklare den blodige forsvindingssag, der er landet på deres bord, kan han ikke undslippe sin altopslugende skyldfølelse og sine frygtelige flashbacks til den skæbnesvangre ulykke.
McLean gør, hvad han kan, for at holde sammen på sig selv, og i et forsøg på at ære sine venners minde sætter han sig for at gøre noget for dem, som de aldrig selv nåede at gøre, mens de levede. Han vil færdiggøre én ting for hver af sine fire venner. Én ting, som de hver især drømte om at nå i mål med.
Samtidig viser efterforskningen sig at blive mere og mere personlig for McLean, og Jackman og Evans begynder at frygte, at deres kollega og ven er på vej ud på et overdrev. Et overdrev, som i sidste ende kan sætte spørgsmålstegn ved McLeans loyalitet og sætte hele efterforskningen over styr.