fbpx
Roman

Kommandantens sekretær

Stærk fortælling fra Anden Verdenskrig om modet til at beskytte dem man elsker. Af den tidligere pentagon-ansatte Pam Jenoff.

1939: Nittenårige Emma Bau har kun været gift i tre uger, da tyskerne invaderer Polen, og hendes mand, Jacob, tvinges til at gå under jorden. Selv ender hun i en jødisk ghetto, men med hjælp fra modstandsbevægelsen lykkes det hende at flygte til Krakow. Der påtager hun sig en ny identitet som den ikkejødiske Anna Lipowski og flytter ind hos Jacobs tante.

Til en middag får den tyske kommandant Georg Richwalder øje på Anna og drages straks af hende. Den højtstående nazist tilbyder hende jobbet som sin sekretær, og hun siger ja i håb om at få adgang til oplysninger, der kan komme modstandsbevægelsen til gode. Men deres forhold bliver mere og mere kompliceret, som krigen skrider frem, og Anna tvinges til at træffe skæbnesvangre beslutninger, der risikerer at afsløre hendes dobbeltliv og at bringe dem, hun elsker, i fare.

Pam Jenoff fortæller i et interview til Feathered Quill, at roma- nen er inspireret af virkelige hændelser under krigen:

”Jeg tilbragte flere år som diplomat for Udenrigsministeriet i midten af 1990’erne, hvor jeg boede i Krakow og arbejdede med polsk-jødiske relationer og Holocaust-spørgsmål. Her kom jeg meget tæt på det overlevende jødiske samfund, og vendte hjem, rørt over disse oplevelser og med ønsket om at skrive en roman, der afspejlede dem. Jeg mødte to Holocaust-overlevende, som fortalte mig den sande historie om Krakow-modstanden – en historie jeg aldrig havde kendt, selv om jeg havde boet der. Det blev inspirationen til Kommandantens pige.”

Forfatter:
Antal sider:
360
Sprog:
Dansk
Oversat af:
Anne Matthiesen
Udgivelsesdato:
13. april 2023
ISBN:
(Trykt bog)
Nyhedsbrev
Få besked når vi har noget på hjerte
Vores nyhedsbreve sendes i Mailchimp. Ved tilmelding accepterer du, at vi deler dit navn og din e-mail med Mailchimp. Læs Mailchimps privatlivspolitik