Samuel Bjørk
Samuel Bjørk er et pseudonym for den norske forfatter og musiker Frode Sander Øien (f. 1969). Han debuterede som krimiforfatter i 2013 med Der hænger en engel alene i skoven, som blev nomineret til den norske Bokhandlerpris og er solgt til udgivelse i over 40 lande. Bogen blev en bestseller i flere europæiske lande, fik i Frankrig en pris for bedste krimidebut og blev i Holland kåret til årets krimi.