
Chris Whitaker
Chris Whitaker er engelsk forfatter til tre prisbelønnede romaner, hvoraf Vi begynder med slutningen har givet ham et gigantisk internationalt gennembrud. Romanen er solgt til 25 lande og har modtaget adskillige litterære priser, bl.a. den største britiske krimipris, The Gold Dagger Award, og The Ned Kelly International Award i Australien. Filmrettighederne er solgt til Disney. Når ikke han skriver, så arbejder Chris på det lokale bibliotek, hvor han kan omgive sig med bøger. Chris Whitaker bor i Hertfordshire i England med sine tre børn.