Under de høje ege
Intet er, som det ser ud til, i Tall Oaks, en lille by i Californien, hvor alle kender hinanden, og kriminalitet er noget, der foregår andre steder. Men byens idylliske facade krakelerer, da den treårige Harry Monroe bliver kidnappet fra sit eget hjem af en person i klovnekostume. På trods af opsigtsvækkende mediedækning og ihærdig politiefterforskning forbliver bortførelsen et mysterium.
Tre måneder efter Harrys forsvinden er de fleste kommet videre, undtagen Jessica, Harrys fortvivlede mor, og Jim, den lokale sherif. Og listen over mistænkte i Tall Oaks er lang: Der er Jerry, enspænderen med en hemmelighed, som kun hans mor kender; Jared, den kyniske kvindeforfører; teenageren Manny, en aspirerende gangster, og endda Jessicas tante Henrietta og onkel Roger, der tydeligvis skjuler noget.
Af forfatteren til Vi begynder med slutningen.
"Med ingredienserne udkantsdrama, kærlighed, hemmeligheder og en uopklaret forbrydelse er dette den perfekte sommercocktail. Chris Whitaker leverer endnu engang et medrivende drama."
"En ganske vidunderlig og spraglende roman ... giver plads til både humor og et skønt persongalleri."
"Jeg kan varmt anbefale denne bog."
"Plottet er uigennemtrængeligt og overraskende, og vejen til klimaks ekstremt underholdende. Det er imponerende, og jeg glæder mig allerede helt vildt til, at der bliver udgivet flere Whitaker-bøger."
"Jeg er vild med persongalleriet, som tegnes knivskarpt op og beskrives med lige dele humor og kærlighed. Personerne kryber ind under huden på en og bliver hængende."
"Jeg var virkelig godt underholdt ... Den er både tragisk, humoristisk, spændende, uhyggelig og gribende."
"En fantastisk roman."
"Jeg er ret vild med Whitakers skrivestil og måde at opbygge en stemning."
"Chris Whitaker er dygtig til at beskrive samfund og ikke mindst at være samfundskritisk."
"Chris Whitaker fremmaner en intens og gruopvækkende stemning i bogen 'Under de høje ege', hvor det viser sig, at intet er, som man tror … Og det er netop det, der gør den så læsværdig og interessant."
"Man kommer til at holde af personerne i den lille by."
"Forfatteren skriver rigtig godt og virkelig er god til, at skrue en historie sammen. Fortællingen er både spændende, hyggelig og en god oplevelse."
9788775620340 (E-bog)
9788775620357 (Lydbog)