
Operation Ninja
Den nyeste sag for Detektivbureau nr. 2 daler næsten ned fra himlen – eller i hvert fald fra et vindue på tredje sal. En tyv har sneget sig ind i en kontorbygning og stjålet en sjælden japansk bogstøtte fra et værelse med åbent vindue. Ingen ved, hvem han er, hvor han kom fra, eller hvor han blev af. Der er ingen tvivl om, at der er tale om en opgave for Detektivbureau nr. 2.
Operation Ninja handler om en snigende drage, et fantombillede, elektrisk spænding – og selvfølgelig: ninjaer.
Jørn Lier Horsts Operation-serie er spændende historier, der foregår i et genkendeligt miljø. Det, der sker for hovedpersonerne, er noget, der kunne ske for læseren selv. Bøgerne indeholder små detektivopgaver, som skal løses undervejs. Bøgerne kan læses hver for sig og i vilkårlig rækkefølge.