Glemt på en søndag
Justine Neige er enogtyve år gammel og har boet hos sine bedsteforældre sammen med sin fætter Jules, lige siden de var små og deres forældre alle omkom i en bilulykke. De bor i Milly, en lille affolket by, som Jules drømmer om at forlade, lige så snart han er færdig med gymnasiet. Justine er dog glad for sit arbejde som sygehjælper på det lokale plejehjem, Hortensiahaven. Her elsker hun at tilbringe tid med de ældre og lytte til deres historier. Især den næsten hundrede år gamle Hélène Hel knytter hun sig til, og hun beslutter sig for at nedskrive hendes livshistorie i en blå notesbog.
Hélène tilbringer meget af sin tid i en dagdrøm på en strand langt væk og i en fjern tid, og mens Justine nedskriver den gamle kvindes minder om livet i Milly, særligt i årene omkring 2. verdenskrig, får hun modet til også at grave i sin egen fortid efter svar.
GLEMT PÅ EN SØNDAG er en både humoristisk og melankolsk fortælling om, hvordan fortiden påvirker nutiden, og hvordan uforløst kærlighed kan give dybe ar på sjælen.
"Jeg har fået mig en favorit bog fra Perrin i denne her! Den er så velskrevet og spændende på en meget rørende måde, at jeg ikke kunne give slip – mentalt har jeg heller ikke sluppet den ... En storslået roman, som jeg vil anbefale vidt og bredt!"
"Jeg føler mig altid så benovet over Valérie Perrins evne til at røre sin læser på så mange planer med sine formidable skrivekundskaber ... Dette er uden tvivl en roman og en forfatter, du ikke må snyde dig selv for."
"Valérie Perrin skriver bare de smukkeste historier, som efterlader én med bogsorg, når sidste side er vendt. Wauw!"
"Hvor kan den her forfatter altså fortælle historier. Jeg var meget grebet af karaktererne, af den smukke og hjerteskærende kærlighedshistorie, af den måde hvorpå ungdom og alderdom så fint er forbundet, af dramaet og den gåde, der nærmest tager en krimidrejning ... Et helt igennem genkendeligt og skønt Perrin-format."
"Hvis du er til familiedrama, fransk litteratur, smukt sprog og vilde plottwists, så kan du roligt samle den her op."
"En gave til alle læsere, der elsker en dybfølt og tankevækkende historie. Hvis du er på udkig efter en bog, der rører ved hjertekulen og får dig til at tænke over livets store spørgsmål, så er 'Glemt på en søndag' en must-read."
"En både fin og poetisk fortælling om kærlighed, skyld og velbevarede hemmeligheder. Bogen er meget velskrevet. Sproget er let og flydende, og fortællingen rummer mange små sjove og skæve iagttagelser og en god portion befriende humor. Karaktererne står tydeligt og troværdigt. En dejlig læseoplevelse."
"Hendes smukke nuancerede sprog, der som en blomst, der åbner sine kronblade, forløser historien og de skjulte ar, gemte hemmeligheder og uforløst kærlighed."
"En virkelig skøn bog med plottwists og mystik, men også om livet, døden og at lære sig selv og sin familie bedre at kende."