fbpx

Bliv klar til Krimimessen med disse 5 nye krimier

Er du klar til Krimimessen i Horsens den 25.-26.marts? Har du styr på alle de nye krimier der er udkommet, du skal have læst inden? Bare rolig - alpha står klar med en opsummering på vores største og nyeste krimier, du kan kaste dig ud i, før Krimimessen starter. Ready, set, go! 🕵️‍♀️

Efterfølgeren af Mikkel Birkegaard

Femten år efter verdenssuccesen ‘Libri di Luca’ vender Mikkel Birkegaard tilbage med en udspekuleret krimi om, hvad der gemmer sig i litteraturens labyrintiske gange. Du kan i år også møde Mikkel Birkegaard på Krimimessen. Se hans program her.
“Det her er allerede nu en værdig kandidat til »Årets krimi«.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Berlingske
“Spænding, snuhed og satire (…) en elegant afslutning.” ❤️❤️❤️❤️ – Politiken

 

Det brændende blad af Katrine Engberg

‘Det brændende blad’ er første historie i en ny krimiserie med efterforsker og privatdetektiv Liv Jensen i hovedrollen, automekanikeren Nima Ansari og krisepsykologen Hannah Leon. Du kan også møde Katrine Engberg på Krimimessen. Se hendes program her.

“Engberg hører til blandt de bedste danske spændingsforfattere.” ⭐️⭐️⭐️⭐️ – Berlingske
“Engberg er en sand storyteller.” ❤️❤️❤️❤️ – Politiken

 

Vi begynder med slutningen af Chris Whitaker

En usædvanlig, gribende og nerve­pirrende fortælling om, hvordan mennesker overlever, og hvordan kærlighed – i alle dens forklædninger – vinder. Du kan også møde Chris Whitaker på Krimimessen. Se hans program her.
“En imponerende velplottet og velskrevet kriminalroman.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Jyllands-Posten
“Sæsonens sandsynligvis mest rørende og hjertesmerteruskende roman er landet.” ⭐️⭐️⭐️⭐️ – Berlingske

 

Patienten af Trude Teige

Femte bind i den populære norske krimiserie om Kajsa Coren. Da en psykiatrisk patient dør på Dikemark Sygehus i Asker i 1993, er det sidste, han når at hviske: ”De dræber folk her.” En af de få, han talte med på afdelingen, var pigen Julia. Ni år senere forsvinder hun som attenårig sporløst fra sin hjemby, Enden, på Sunnmørskysten. Mange år senere findes en mand død i vandet ved Enden, og efterforskningen viser sig at kaste nyt lys over både Julias forsvinding, og hvad der foregik på Dikemark.

Tilgiv aldrig af Trude Teige

Sjette bind i den populære norske krimiserie om Kajsa Coren. Lige inden Norges nye justitsminister skal til at gå på talerstolen i Stortinget for første gang, får han en sms fra en, som kalder sig for Hævneren. Også en profileret Kanal 4-chef modtager en trussel, kort efter han er blevet anklaget for seksuelle overgreb. Kajsa Coren, som arbejder på en dokumentar om MeToo, forsøger at få ham i tale, men så forsvinder han sporløst.

Du kan også møde Trude Teige på Krimimessen. Se hendes program her.

Seneste nyt

Nyhedsbrev
Få besked når vi har noget på hjerte
Vores nyhedsbreve sendes i Mailchimp. Ved tilmelding accepterer du, at vi deler dit navn og din e-mail med Mailchimp. Læs Mailchimps privatlivspolitik