En kvinde findes myrdet i sit hjem nær den gamle Skt. Nikolaj Kirke ved den jyske vestkyst. Hun var aktiv i det sociale værested Det Blå Hus og byrådspolitiker. Psykolog Anne Lebæk assisterer politiet i drabsefterforskningen, der trækker tråde tilbage i tiden og afslører gamle hemmeligheder i den lille fiskerby Hvertsund.
Efterforskningen sætter Anne under pres. Forholdet til politimanden Torkild vakler, og ungdomskæresten Rasmus truer med at trække hende væk fra det liv, hun forsøger at opbygge. Da drabsmanden slår til igen, står det klart, at nogen er villig til at gå langt for at sikre, at sandheden forbliver skjult.
TIDEVAND er en psykologisk krimi om hemmeligheder, fortielser og om, hvor langt mennesker vil gå for at hævne dem, de elsker. Det er Helle Mogensens fjerde bog i krimiserien om psykolog Anne Lebæk.