Krimi og spænding

Den blå religion

Iben Vinther balancerer mellem familietragedie og en gådefuld drabssag, der bliver farligere og farligere for hende selv.

Kriminalassistent Iben Vinther er til sin fars begravelse, da telefonen ringer. Et lig i en tønde er blevet trukket op af vandet i Københavns industrihavn, og til sin store overraskelse får Iben tildelt sagen. Nu har hun chancen for at bevise sit værd over for kollegaerne og ikke mindst sig selv.

Det er lettere sagt end gjort. Liget er så godt som umuligt at identificere, og Iben frygter, at opgaven er endt på hendes skrivebord af netop den grund. Stålsat på at opklare sagen går Iben sine egne veje, og de sparsomme spor fører hende ind i en kriminel underverden med forbindelser til både rådhuset og  it-branchens startupmiljø, hvor det ikke skorter på store drømme og endnu større egoer.

Samtidig har farens død efterladt Iben alene tilbage med flere spørgsmål om sit eget ophav. Og jo dybere hun graver i sagen om manden i tønden og sine egne rødder, desto større bliver konsekvenserne. Også for Iben.

Den blå religion er brødreparret Mørk & Zahles anden bog i serien om den egenrådige efterforsker Iben Vinther.

Antal sider:
364
Sprog:
Dansk
Design:
Harvey Macaulay / Imperiet
Udgivelsesdato:
20. marts 2025
ISBN:
9788772390379 (Trykt bog)
Nyhedsbrev
Få besked når vi har noget på hjerte
Vores nyhedsbreve sendes i Mailchimp. Ved tilmelding accepterer du, at vi deler dit navn og din e-mail med Mailchimp. Læs Mailchimps privatlivspolitik