fbpx
Krimi og spænding

Den spejlvendte mand

Brødreparret Mørk og Zahle debuterer med veloplagt og original krimi – første bind i ny krimiserie med antiheltinden Iben Vinther ved roret.

Hvad gemmer sig bag facaden i den danske filmverden, og hvor langt vil du gå for at blive anderkendt?

Kriminalassistent Iben Vinther har ikke helt fortjent sin forfremmelse til efterforsker i drabsafdelingen hos Københavns Politi. Det ved alle. Og hendes hang til overspisning og håbløse romantiske relationer kunne en psykolog sikkert også få meget ud af. Iben selv er mere interesseret i at bevise sit værd som politikvinde i en verden plaget af mandehørm, mansplaining og det, der er værre. Og måske også slutte fred med sin egen opvækst og omstændighederne omkring sin mors selvmord.

Så da den unge jurastuderende Eva Madsen bliver fundet livløs foran Rigshospitalet og senere dør af sine kvæstelser, tager Iben chancen og indleder sin egen efterforskning på trods af klare ordrer om det modsatte.

Halve sandheder og en hel del mavefornemmelse fører Iben ind i det københavnske filmmiljø beboet af store egoer med drømme om succes. Noget ved drabet stemmer ikke, men Iben er fast besluttet på hverken at lade egne fejltrin eller andres ambitioner stå i vejen for at straffe den skyldige.

Antal sider:
380
Sprog:
Dansk
Design:
Harvey Macaulay / Imperiet
Udgivelsesdato:
6. december 2023
ISBN:
9788772390161 (Trykt bog)
Nyhedsbrev
Få besked når vi har noget på hjerte
Vores nyhedsbreve sendes i Mailchimp. Ved tilmelding accepterer du, at vi deler dit navn og din e-mail med Mailchimp. Læs Mailchimps privatlivspolitik