De hvide nætter
En tidlig forårsmorgen vågner teenagepigen Shirin i et telt på øen Vorsø ved Horsens Fjord. Hendes storebror sover stadig. Hun står op, går ned til vandkanten og vasker sig i havvandet. Stranden er øde, og der er alt for stille. Deres far, Tami, ville vække dem tidligt, så de kunne fiske fra morgenstunden, men nu står solen allerede højt på himlen. Hun går hen til farens telt for at vække ham, men finder ham med halsen skåret over, badet i sit eget blod. Han er død.
Shirin flygter fra øen og hen til den eneste familie, hun kender, automekanikeren Nima Ansari. Sydøstjyllands Politi får assistance fra drabsafdelingen i København til at opklare mordet på Tami, der i sin tid kom til Danmark via Sandholmlejren, på flugt fra det iranske styre. Sagen lander på efterforskningsleder Petter Bohms bord. Petter føler sig stresset og glemsom og beder Liv om hjælp til at opklare sagen og finde Shirin og hendes bror, før morderen gør det. Fra Livs hjem i kælderlejligheden på Vesterbro forgrener sporene sig til både fortiden og nutiden og til baggårdens beboere, der gradvist må erkende, at tavsheden altid har en pris.
"Katrine Engberg har virkelig fat i den lange ende som krimiforfatter. Hun formår på smukkeste vis at skrue et plot sammen, som både er troværdigt og sitrende spændende til sidste side i bogen."
"En pageturner af en krimi."
"En begivenhedsrig og anderledes krimi ... meget nærværende."
"En velskrevet, medrivende, uforudsigelig og nervepirrende krimi, som jeg hermed giver min varmeste anbefaling af! Den hér serie er nemlig netop blevet en af de allerbedste, jeg har læst."
"Endnu engang overraskede Katrine mig med stil og jeg elsker det."
"En spændende, medrivende, gribende, rørende og vildt fantastisk bog ... Engberg har skrevet sig helt ind i mit krimihjerte!"
"En velskrevet krimi med yderst vedkommende temaer."
Sprogligt er Engberg superskarp, og jeg elsker hendes måde at skrive stemninger frem på ... Plottet er gennemtænkt, spændende og aktuelt."
"Aktuel, vedkommende, vemodig og personlig ... en varm anbefaling."
"Jeg glæder mig allerede til at der, forhåbentlig, kommer endnu en bog i serien."
"Katrine Engberg forstår at tage læseren med helt der ud, hvor man glemmer at trække vejret."
"Medrivende og velskrevet."
9788775622849 (Lydbog)
9788775622832 (E-bog)