Du er aktuel med krimien “Efterfølgeren” – en kriminalroman, der med et glimt i øjet både hylder og driller den danske krimibølge. Hvad har du ladet dig inspirere af?   

Inspirationen kom fra flere sider. Dels hele situationen omkring Stieg Larsson (hvad ville jeg gøre, hvis nogen spurgte mig, om jeg ville overtage en andens serie?), dels forholdet mellem fiktion og virkelighed i bøger: hvor meget skal en forfatter have oplevet på egen krop for at kunne skrive en bog?

Hvad håber du læseren tager med sig efter endt læsning?

Jeg håber, læserne er underholdt undervejs og måske tænker over hvad litteratur “skal kunne”? Skal historen være gennemresearchet eller har fantasien en plads? Er det en undersøgelse af virkeligheden eller en flugt fra den?

Undervejs i bogen er der flere litterære referencer – hvilken rolle spiller de, og hvor meget har du selv disse værker inde under huden?

Jeg holder selv af referencer til andre værker i bøger, og jeg håber læseren kan genkende nogle af mine og måske blive inspireret til at læse bredere. Nogle gange kan de virke som en slags skattejagt, og man føler sig belønnet, hvis man kan genkende forbindelsen. Det kan også blive for indforstået, så jeg prøver ikke at gøre dem alt for vigtige for handlingen, f.eks. bliver Proust nævnt i Efterfølgeren, men det giver ikke noget ekstra at have læst ham (det har jeg ikke selv), men de fleste læsere ved/fornemmer nok, at det er et digert væk, der kræver tid og et vist overskud.

Læs et uddrag af Efterfølgeren

Mikkel anbefaler 3 krimier, alle skal læse 

1. Edgar Allen Poes Mordene i Rue Morgue. En klassiker og en forgænger til historierne om Sherlock Holmes.
2. Conan Doyles Baskervilles hund.  Det er den Sherlock Holmes historie, der har gjort størst indtryk på mig, måske fordi den også indeholder gyserelementer.
3. Michael Chabons Det jiddische politiforbund. En velskrevet, fantasifuld og utrolig morsom kriminalhistorie.

Læs mere om Efterfølgeren