Øen
Newsha er så uheldig at få en dagbog i 12-års fødselsdagsgave af sine forældre. Som om det ikke var slemt nok, at hun er fra et andet land og var den første i klassen, der fik bryster. Hendes forældre fatter ikke en skid. Mindst af alt, at hun brændende ønsker sig en telefon, så hun kan gå på Instagram og installere TikTok som de andre piger i klassen.
Hun begynder dog alligevel at skrive dagbog om sit liv. Om Alma fra klassen, hun gerne vil være veninde med. Om Nikolaj med krøllerne og de blå øjne. Og om at være næsten teenager, føle sig anderledes og ikke have en telefon.
Newsha savner sin ven Mani hjemme i Iran og forstår ikke helt, hvorfor de måtte flygte. Men langsomt bliver livet i Danmark bedre. Lige indtil en aften hendes mor fortæller hende, at de skal flytte. Til Øen.
"En virkelig god og anbefalelsesværdig bog."
"Bogen er skrevet vidunderligt sandfærdigt, og Newsha springer næsten ud af siderne."
"Øen er dybsindig, rørende og har noget på hjerte. Den er barsk og danner for mig litterære paralleller til Anne Franks dagbog."
"En uhyre stærk og rørende roman."
"En spændende fortælling."
"En perle af en bog."
"Bogen er skrevet i dagbogsform og har en god spændingskurve, der binder læseren til siderne."
"Da jeg læste "Øen" af Nillou Zoey Johannsen, dukkede ordet 'pligtlæsning' op i min bevidsthed. For det er virkelig en bog, som jeg synes, alle bør læse (...) Hvis du som mig er skeptisk over for dagbogsgenren som fiktion, så bliver din skepsis gjort til skamme i denne bog."
"En god læseoplevelse og samtidig en øjenåbner."
"En meget relevant fortælling om livet som flygtningebarn."
"Jeg vil stærkt anbefale Øen."
9788793983359 (E-bog)