“Uafhængighed ændrede alt. Uafhængighed ændrede intet.”

Alka Joshi, du har drevet dit eget marketing-/reklamebureau i tre årtier, skrevet reklamer og marketingtekster, før du debuterede som 62-årig romanforfatter i 2020. Hvor kom inspiration fra til at skrive fiktion og det der blev til Hennakunstneren?

For at jeg kunne blive romanforfatter skulle der ske tre ting. For det første resulterede finanskrisen i 2008 i, at jeg tilmeldte mig en 2-årig ’Master of Fine Arts’-uddannelse, fordi så mange af mine klientprojekter blev aflyst eller sat i bero. For det andet har min mand altid opfordret mig til at skrive skønlitteratur, så ’creative writing’ blev en stor del af mit studie. Den tredje ting var, at min yngre bror havde købt en lejlighed i Jaipur i Indien, hvor det meste af vores udvidede familie stadig bor. Her tog jeg ned på besøg flere gange sammen med min mor.

Hvordan var dine besøg i Jaipur?

På rejserne derned viste min mor mig, hvad hun elskede ved Indien, delte detaljer om sit arrangerede ægteskab med min far og fortalte mig om dengang hun var en helt ung pige. Det slog mig, hvor traditionelt min mor var blevet opdraget, og hvor bevidst ukonventionelt hun havde opdraget mig, hendes eneste datter, til at træffe mine egne beslutninger om karriere, ægteskab og børn. Jeg ville skabe Lakshmi, hennakunstneren, for at give min mor det selvstændige, uafhængige liv i fiktionen, som jeg også tror, ​​hun ville have værdsat i det virkelige liv. Lakshmi ligner min mor med sin elegante og blide opførsel. Og karakteren kom til mig fuldkommen helstøbt fra begyndelsen.

Hennakunstneren er din hovedkarakter, Lakshmi. Hun er undsluppet fra et arrangeret og voldeligt ægteskab og flygtet fra landlige kår, først til Agra og senere videre til Den Lyserøde By, Jaipur, hvor hun skaber sig en tilværelse som hennakunstner for de velhavende kvinder i byen, der betror hende nogle af deres største hemmeligheder. Hvorfor bliver hun en fortrolig blandt disse kvinder, og hvordan får hun skabt sig det her liv?

Hendes største gave er evnen til at kunne lytte til de kvinder, hun maler henna på. Hun lytter lige så meget til det, der bliver sagt, som det, der forbliver usagt; hun er opmærksom på deres husholdning, tjenestepersonale, og hun ønsker oprigtigt at hjælpe sine kunder med at opnå det, de stiler efter. Men accepten af Lakshmi i kvindernes elitekreds afhænger i høj grad også af deres antagelse om, at hendes mand har forladt hende. De tillader hende at sidde på deres silkedivaner, fordi hun er en højkastekvinde (red. det indiske kastesystem er opbygget ud fra forskellige kaster bla. grupperet ud fra arvelig livsstil og social status), som de kan have ondt af, fordi hun er tvunget til at udføre en lavere kastes arbejde. Men hele hendes tilværelse bliver truet, da en fremmed mand pludselig dukker op i hendes liv med en søster, hun ikke vidste, hun havde. Her begynder hendes konstruerede persona at falde fra hinanden.

Du er født og opvokset i Indien, før du flyttede til USA med din familie som ni-årig. Du har allerede nævnt, hvordan noget af din research-proces foregik, men hvordan har det været at dykke ned og skrive om i dit hjemlands historie?

Det var en stor øjenåbner for mig at dykke ned i Indiens fremskridt efter uafhængigheden, men også få indblik i flere århundredes historie med britisk kolonisering. Eksempelvis anede jeg ikke, at Indien var et virkelig velstående land i fremdrift før koloniseringens indtog, og at det britiske styre ødelagde Indiens største industrier og omlagde store dele af landets rigdom til deres egen fordel.

Med den viden blev jeg også klar over, hvor meget hårdere selve genopbygningen af et land, fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt, kan være. I forhold til romanen så er der helt klart også nogle paralleller mellem Lakshmis søgen efter uafhængighed og Indiens genopbygning af identitet og fodfæste i verden.

Og så er der naturligvis det traditionelle kulturelle Indien, som adskiller sig fra de vestlige kulturer, fordi den er baseret på familieidentitet og ikke individuel identitet. I Vesten opfordres individer til at forfølge personlig succes, men i den traditionelle indiske kultur skal hvert enkelt familiemedlem altid gøre, hvad der er gavnligt for hele familien. Hennakunstneren portrætterer dette kulturelle Indien fra 1950erne, men det er nu ikke fordi, at det billede har bevæget sig voldsomt siden da. De fleste ægteskaber arrangeres stadig af forældre og børn forventes at opfylde deres forældres ønsker med hensyn til uddannelse, ægteskab og karriere. Så kampen for at opretholde kulturelle traditioner og samtidig tilpasse sig nye normer fortsætter.

Lakshmis uafhængighed, identitet og frihed er i fiktionen også, som du har nævnt, en mulighed for at give din mor det liv, som hun ikke fik i virkeligheden – det liv som hun til gengæld forsøgte at give dig. Hvad er dine overvejelser om kampen for uafhængighed både i forhold Lakshmi, din mors liv og egentlig også Indiens koloniale historie?

Romanen begynder med sætningen: Uafhængighed ændrede alt. Uafhængighed ændrede intet. En nations stræben efter at genvinde sin identitet som en rig, gammel, progressiv kultur inkluderede ikke alle i ligningen. Ja, inderne følte sig frigjort og var ikke længere underlagt en fremmed magt. Nationalismen var i fremmarch, men dagligdagen gik for mange menneske akkurat som før. De arbejdede hårdt for at forsørge deres familier. De bekymrede sig stadig om at arrangere gode ægteskaber for deres børn. Kvinder levede stadig i et dybt patriarkalsk samfund. De fattige forblev fattige. Uafhængighed og frihed er sjældent bare et vidundermiddel, præcis ligesom Lakshmis selvstændige liv heller ikke gav hende alt, hvad hun drømte om. Det er en proces, der tilpasser sig skiftende omstændigheder.

Alka Joshis debutroman Hennakunstneren udkommer i dag, d. 1. februar, på dansk.