Den internationale TikTok-bestseller The Shadow Work Journal fås nu på dansk!
The Shadow Work Journal hjælper dig med at konfrontere og omfavne dine skyggesider og overvinde de forhindringer, der afholder dig fra at opnå dit fulde potentiale. Med udgangspunkt i skriveoplæg, guidet meditation og tankevækkende øvelser baseret på etablereret psykologisk praksis får du mulighed for at finde vejen til større selvindsigt, slutte fred med fortiden og forbinde dig dybere med dit sande jeg.
Efter at være gået viralt på TikTok har The Shadow Work Journal fundet vej til boghylder verden over og er solgt i mere end 1 mio. eksemplarer. Keila Shaheen, der også er grundlægger af mental sundhedsappen Zenfulnote, har skabt en global bevægelse med hendes praktiske tilgang til mental sundhed og selvudvikling. Hendes arbejde er blevet anerkendt i prominente publikationer som The New York Times og Billboard.
The Shadow Work Journal startede som en selvudgivelse, og i dag er rettighederne solgt til halvdelen af verden. Bogen består af øvelser og indsigter fra terapeuter for at hjælpe læsere med at udforske deres indre verdener og med at komme i kontakt med de undertrykte dele af deres psyke. Bogen har ramt en nerve hos mange, især på sociale medier, hvor den er blevet hyldet for sin evne til at guide mennesker på deres rejse mod selvforståelse og heling.
”Det handler om at vende tilbage til sig selv og genopdage, hvem du er, og hvad de forskellige dele af dig betyder,” siger Shaheen. Hun understreger vigtigheden af at udføre skyggearbejde sammen med professionel støtte, hvis det er muligt, og bogen inkluderer derfor også øvelser og råd fra certificerede terapeuter. Er du klar til at begive dig ud på en rejse, der vil føre til personlig udvikling, heling og indre forvandling?
Keila Shaheen (f. 1999) har en bachelorgrad i psykologi og marketing. Hun er certificeret kognitiv adfærdsterapeut og har blandt andet studeret mindfulness, energipsykologi og kreativ tænkning. Derudover er hun uddannet dharmayoga-underviser og har stort kendskab til den bagvedliggende buddhistiske filosofi. Da Keila opdagede traditionel terapis begrænsninger, satte hun sig for at udforske alternative måder at yde omsorg for sindet på. Som led i dette opstod The Shadow Work Journal, der er inspireret af psykiateren Carl Jungs teoretiske arbejde.