Q&A med Victoria Schapiro: “Jeg ville være dén ven for andre, som jeg selv manglede under min behandling”

Hvad fik dig i gang med at skrive bogen?

F*CK RESTRICTIONS – AND YOUR MOM TOO startede som min dagbog. Jeg begyndte at skrive efter min første samtale hos en psykoterapeut. Samtalerne var en del af et større behandlingsforløb, jeg var kommet i efter at have døjet med en spiseforstyrrelse i fem år, og det allerførste råd, jeg fik, var at skrive alle min tanker ned, når spiseforstyrrelsen fremprovokerede et ubehag. Det kunne være, efter jeg havde spist et udfordrende måltid, sprunget en træning over eller følte en trang til at være restriktiv. Jeg havde over årene fundet vane i at gå lange ture, tage ned at træne eller springe resten af dagens måltider over, når jeg oplevede sådan et ubehag – jeg fandt ro i at sulte mig selv. Men efter jeg startede i behandling, var jeg mere motiveret end nogensinde til at blive rask, så som et ’fuck dig’ til spiseforstyrrelsen tændte jeg min computer, åbnede et dokument i Word og skrev mit tankemylder ned: alle mine negative tanker om maden, min krop, min opvækst, min trang til at træne, til at være restriktiv – ja, alle mine frustrationer. Jeg satte mig ikke ned for at skrive med en forventning om, at det skulle læses af andre end mig selv. Tværtimod satte jeg mig ned og skrev med et håb om, at min mor aldrig ville finde dokumentet, og at mine ekskærester aldrig ville opdage, hvad jeg virkelig tænker om dem.

F*CK RESTRICTIONS – AND YOUR MOM TOO var mit hormonbombardement. Det var først efter et par uger, det gik op for mig, at min tankestrøm kunne hjælpe andre. At nogen kunne afspejle sig i mine frustrationer og i mine oplevelser og finde en ro i at vide, at de ikke er alene om det, de kæmper med. Det var her, jeg begyndte at skrive med et formål. Jeg ville være dén ven for andre, som jeg selv manglede under min behandling.

Jeg begyndte at dykke ned i min spiseforstyrrelse og reflektere over, hvorfor jeg tyede til diætrestriktioner og træning, når jeg havde det dårligt med mig selv. Jeg begyndte at kigge ind i min barndom og opvækst, jeg kiggede på, hvornår min spiseforstyrrelse opstod, hvordan den udviklede sig, og jeg tilegnede mig mere generel viden om spiseforstyrrelser ved hjælp af fagbøger, eksperter (og Google, naturligvis). Et par uger inde i mit behandlingsforløb, valgte jeg forventningsløst at sende manuskriptet til Alpha Forlag. På det her tidspunkt var det mere eller mindre en dagbog fyldt med stavefejl og mangel på ordentlig struktur, men forlaget vendte tilbage med positiv feedback og en kontrakt. Sådan blev F*CK RESTRICTIONS – AND YOUR MOM TOO til.

Hvad er dit ærinde med bogen?

Min motivation for at skrive bogen har fra ende til anden været at hjælpe andre. Mit største håb er, at man som læser kan finde en ven i mig og en indre ro i at vide, at man ikke er alene om det, man går og kæmper med. På trods af jeg vil være en støtte for dem, som har allermest brug for det, så er jeg stadig undervejs på min egen rejse, og jeg arbejder stadig på mit forhold til mad og krop. Jeg er ikke rask. Selvom jeg ville ønske, at jeg kunne være levende bevis på, at man kan komme sig fuldkommen over en spiseforstyrrelse på blot et år, så er det desværre ikke sandheden. En del af min rolle som forfatter til F*CK RESTRICTIONS – AND YOUR MOM TOO er at være fuldstændig ærlig og sårbar. Jeg vil forsøge, så godt som jeg kan, at være en god rollemodel, og jeg vil give mig 100 procent i alt, hvad jeg gør, men det kræver også, at jeg siger sandheden, og ikke lægger skjul på, at det er pissehårdt.

Det er pissehårdt at komme sig over en spiseforstyrrelse. Det er pissehårdt at acceptere sin krop, som den er. Det er pissehårdt at tale om sine følelser i et samfund, der degraderer sårbarhed. Det er pissehårdt at være ung i dag. Og jeg vil gerne være ærlig, fordi det er dét, vi kommer længst med.

Selvom jeg behandler nogle meget seriøse emner i bogen, så gør jeg det med brug af selvironi, sarkasme og humor i et forsøg på at bryde nogle tabuer og for at sætte nogle vigtige samtaler i gang. Humor bruger jeg også for at fortælle læseren, at hvad end de kæmper med, selvom det føles som verdens undergang, så er der lys for enden af tunnelen.

Hvordan var processen med at skrive bogen?

F*CK RESTRICTIONS – AND YOUR MOM TOO var min terapi væk fra terapi. Bogen gav mig ikke kun mulighed for at hjælpe andre, men den hjalp også mig igennem nogle hårde perioder, hvor spiseforstyrrelsen ihærdigt prøvede at tage over. Under skriveprocessen lærte jeg meget om mig selv, min barndom, kroppen og ikke mindst om dén verden, vi lever i. Det var lidt ligesom en rutsjebanetur, hvor man er ved at skide i bukserne, så snart turen går i gang, men så snart der er frit fald, så kører endorfinerne rundt, man lader sig selv give efter, og man indser, at det slet ikke var så skræmmende alligevel. Jeg blev tvunget til at se tilbage på nogle ting fra min opvækst, som jeg havde gemt væk og forsøgt at glemme i flere år, og jeg blev kastet rundt i barndomstraumer, pubertetsproblemer og kærestesorger endnu engang, og det tvang mig til at se nogle ting i øjnene, som gjorde mig klogere på mig selv og på livet.