Q&A med forfatterne bag pseudonymet Anna Nord
Anna Nord er pseudonym for et københavnsk vennepar, en mand og en kvinde, der sammen har skrevet ti erotiske fortællinger, der foregår i løbet af en forlænget weekend på et hotel i storbyen.
Hvordan fandt I på at skrive sammen – og hvorfor lige erotik?
I vores venskab har vi altid draget fordel af at have en rigtigt nær ven af det modsatte køn og talt åbent om dating og parforhold og sex og den slags, fordi det er fedt at få et andet perspektiv end det, man får af sine venner af samme køn. Vi arbejder begge med ord og med at fortælle historier. For et års tid siden havde vi begge lige færdiggjort større projekter og sendt dem videre ud i verden, og vi manglede noget hurtigt og let at give os i kast med. Ved et tilfælde kom vi til at tale om en dårlig erotisk novelle, som en af os havde forsøgt at læse højt for sin kæreste, og for sjov udfordrede vi hinanden til at prøve at gøre det bedre. Det var så underholdende og anderledes at skrive, at vi bestemte os for at skrive en hel samling.
Hvordan har skriveprocessen været, og hvem har skrevet hvad?
Til at begynde med havde vi tænkt os, at den kvindelige part af os skulle skrive alle novellerne set fra kvindens perspektiv, og den mandlige part dem fra mandens perspektiv. Det kom bare ikke helt til at fungere sådan. De første to noveller, vi skrev individuelt (“Kunstneren” og “Connecting rooms”), var meget forskellige og passede på en eller anden måde ikke så godt til hinanden, så vi prøvede en ny strategi med “Daten”, hvor vi sammen satte os og besluttede, hvad der skulle ske, og skrev 5-6 små overskrifter som fx: “Her skal hun gøre sig forhåbninger om, hvordan det skal gå med den date” og “Dialog, der viser, hvordan forventningerne falder til jorden”. Det dokument gik vi begge to ind og ud af på skift og tilføjede og rettede i hinandens med en følelse af, at vi fik det bedste ud af hinandens måder at skrive på. Den endte med at være meget anderledes end den måde, vi skriver på alene, og vi fortsatte på samme måde. Til sidst gik vi tilbage og tilrettede de første, vi skrev, så de fik samme tone som resten. Så vi har faktisk ikke kun skrevet dem, der har vores eget køn som hovedperson, hvilket har været en lærerig oplevelse, hvor vi har skullet være nysgerrig på præcis, hvordan det erotiske føles for det modsatte køn.
På mange måder føles det, som om vi er bedre sammen end alene. At det, den ene af os kan med humor, kan den anden med følsomhed, og det, den ene kan med dialog, kan den anden med stemninger. Det har været meget legende og sjovt at skrive, og det bliver nok ikke det sidste, der kommer fra Anna Nord.
Hvordan har det været at skrive seksuelle akter ord for ord?
Overhovedet ikke så frækt, som folk nok tror. Ligesom krimiforfattere ikke behøver slå nogen ihjel for at skrive om det, behøver erotikforfattere heller ikke prøve alt det, de skriver om. Til at begynde med sad vi faktisk på hver vores matrikel, når vi skrev sexscenerne, ud fra en teori om, at vi måske var lidt blufærdige, hvis vi skulle skrive dem sammen. Vores venskab er rent platonisk, og selv om vi taler meget åbent med hinanden om sex og forhold, føltes det i starten lidt grænseoverskridende at skulle opfinde sexscener sammen, men det kom vi over.
At skrive om sex er langt hen ad vejen meget mere teknisk og praktisk, end vi havde troet, og vi endte med at have nogle meget nøgterne snakke om, hvorvidt det giver mening at bevæge sig sådan, om det var naturligt, om det var nemt for en læser at følge med i, og vigtigst af alt: om det sex, vi beskrev, ville føles lige godt for begge parter. På en måde var sexdelen det mindst frække at skrive, fordi der var så mange teknikaliteter at få styr på – men forhåbentligt er de frække at læse.
Har der været forskel på, hvordan I to skriver som hhv. mand og kvinde, og hvad I hver især fandt vigtigt at have med?
Q: For os begge var det selvfølgelig vigtigt, at personerne var troværdige, havde genkendelige usikkerheder, tanker og følelser og generelt var sympatiske mennesker, som man håbede på fik noget dejlig sex. For mig, som kvinde, var det vigtigt, at kvinderne fik orgasmer i alle fortællingerne. Meget billedpornografi har fokus på mandens nydelse alene, og kvinder kan føle sig ekskluderet fra at se porno af den grund, og det, syntes jeg, var vigtigt at gøre anderledes i en novellesamling målrettet begge køn.
M: Jeg havde lyst til at give mændene lidt mere dybde, så de ikke bare var en pik på ben, der, så hurtigt som muligt, kunne komme i bukserne på kvinderne. Der skulle være tid og plads til at lade tiltrækningen opstå – og til at ramme noget hos læseren, der vil tænke, at det lyder rart og dejligt. Vi har været enige om, at der skulle være samtykke, følsomhed, øjenkontakt, ligeværdighed og lydhørhed over for den anden parts nydelse i alle novellerne. Og at den sex, der blev beskrevet, skulle føles godt for begge parter. Der har det været en stor fordel at skrive med en af modsat køn, så vi bedre har kunnet vurdere, om det ville være god sex for den anden part. Det har været vores mål at skabe rigtige mennesker, med al den ømhed, usikkerhed, humor og modighed, der følger med. At virkeligheden også er lidt kikset, men at det godt kan være frækt alligevel.
Hvad er årsagen til at det “kun” er heteroseksuelle eventyr, I beskriver?
Det var faktisk en diskussion, vi havde, men vi endte med at beslutte, at det ikke er muligt at finde noget, der rammer alle – og hvis vi går efter at ramme en særlig seksualitet/kink i en novelle, vil dem, der tænder på specifikt det, alligevel ikke finde resten af samlingen pirrende. Formålet med samlingen har været at ramme en bred gruppe, så selv om vi i novellerne har eksperimenteret lidt med let dominans, en trekant og analsex, så er vores målgruppe i denne samling primært overvejende heteroseksuelle par/singler, der er til blød sex. Selv om vi har god fantasi og også skriver om ting, vi ikke selv har oplevet, så gav det mening at skrive noget, vi tænker, vi selv ville kunne bruge i vores respektive parforhold, og derfor har det været et bevidst valg at indsnævre målgruppen til lige dette.
Hvornår har det været sjovest?
Det har det nok været, når vi er blevet overrasket over det, den anden har skrevet – især når vi gik imod de sædvanlige kønsstereotyper. Indimellem skrev den kvindelige del af os så “stodder-agtigt”, når hun beskrev mænd, at den mandlige af os måtte tone det lidt ned og minde om, at mænd også godt må være følsomme. Og omvendt måtte hun så redigere nogle lidt for lange og meget følsomme monologer ud, som han havde skrevet. Det havde vi det ret sjovt over. Derudover kan vi også begge to godt blive ret så platte i vores humor, og når vi havde siddet bøjet over skærmen og skrevet erotik en hel dag, snublede vi alt for nemt i “som man siger …”-jokes. Generelt har det været utroligt sjovt at skrive det her sammen, og vi har grinet vildt meget.
Trækker I på egne erfaringer?
Vi er begge sensuelle mennesker med en bred erfaring, men det her er altså ikke selvbiografisk. Det er forestillingsevne og en god ide om, hvad der vil være lækkert i virkeligheden for både mænd og kvinder.
Kan I give eksempler på, hvordan scener er opstået og fundet på? Har nogle noveller været sværere/mere udfordrende at skrive? Hvis ja, hvilke?
Da først vi var enige om Hotellet som ramme, ville vi gerne styre uden om de værste klicheer – som en bell boy, der bliver forført af en gæst – og begyndte derfor at tænke på, hvor mange forskellige typer mennesker der besøger et hotel. Vi møder et træt småbørnspar på kæresteweekend, en serviceminded tjener, en frustreret bartender, en kvinde på første date, en genert sekretær, en usikker midaldrende mand, et ungt kærestepar, en alvorlig kok og flere andre. Personer fra forskellige historier krydser hinanden eller optræder perifert i hinandens historier.
Der er ikke noget af det, der har været svært at skrive, meget af det er følelser, vi har oplevet selv, eller i det mindste kan forestille os, man vil have i den situation. Eksempelvis strejfet af jalousi, når man hiver en tredjepart ind i soveværelset, som i “Fødselsdagsgaven”, eller usikkerheden, man kan føle, før man har sex med en, man ikke kender så godt. Vi har haft forskellige følelser, vi gerne ville fremhæve i de forskellige historier. Nogle af dem er meget sanselige – som fx scenen i spaen – andre handler om den dybe, lidt slidte kærlighed, man kan genfinde i et parforhold, eller om spirende ny kærlighed, man finder i mødet med et nyt menneske. Og nogle af dem handler om tiltrækning og det gensidigt seksuelle. Så inspirationen har ikke som sådan været de enkelte scenarier, men følelsen, der ligger i dem.
Hvad har været det overordnede ærinde med at skrive erotiske noveller?
Fordelen ved erotik på skrift er, at det åbner for forestillingsevnen på en helt anden måde, end billedpornografi gør. Her står man selv for at forestille sig alt det visuelle, og kan endda bruge fantasien til at tilføje duft, stemme, og hvordan berøring føles. Og det er jo et medie, der ikke bare afspiller. Læseren bliver mere engageret, for man får stimuleret hjernen, der er vores største erogene zone, og historien kan fortsætte i læserens tanker efter endt læsning. Det er meget mere sensuelt og poetisk og appellerer til, at man også deler det med en partner.
Vores hovedtanke var, at alle noveller skulle kunne tænde begge køn lige meget. Både så singler kan læse dem alene, eller par kan bruge den sammen til at komme i stemning og til at åbne for samtaler om usikkerhed, lyst og sensualitet. Visionen har også været, at bogen skal være enkel og flot. En bog, man ikke vil være flov over at have liggende fremme eller forære i gave til en veninde eller kæreste.