Q&A med Benn Q. Holm om Boi Wagner

Hvad er din inspiration til denne roman? Hvad fik dig til at vælge at skrive en erindringsroman?

Inspirationen er som altid livet og verdenen omkring mig, men efterhånden mere og mere fortiden frem for samtiden eller øjeblikket, dvs det evige (og alligevel alt andet end evige) nu.  Nåja, lige præcis det: Tidens gang. Alle de forsvundne dage og år, alle de fjerne møder og begivenheder, alle de gamle venner og bekendte.  Hvor blev de af? Livets og tilværelsens flygtighed. Måske efter et efterhånden langt levet liv en følelse af at det var på tide at gøre status; gøre boet op. Hvad kom der ud af det hele? Arbejdet og familien. Var det prisen værd?

Hvad har du på hjerte/hvad er dit ærinde med romanen?

Egentlig bare at fortælle en historie om et menneske – i dette tilfælde en forfatter – som ser tilbage på sit liv – opvækst og ungdom, kunstnerdrømmene, kampen for at overleve, kærligheden, børnene og hverdagen, ambitionerne, sejre og nederlag etc. (brud, sammenbrud, opbrud). Eller som ovenstående: En mand gør status mens han retrospektivt (og selektivt) opruller sit liv. Vi får selvfølgelig ikke hele hans liv serveret og beskrevet minutiøst dag for dag, men i en lang række selektive nedslag – kan vi stole på hans nedslag, fortæller han alt? Under alle omstændigheder er romanen Boi Wagners fortælling om sit liv, arbejde og familie som han oplever det, som han husker det.

Kan du beskrive Boi Wagner? Hvordan vil du beskrive hans rolle som mand/far?

En moderne mand fra den store 1960’er-generation, opflasket med 68-frisind og ligestilling. Henter børn, køber ind og hænger vasketøj op. Men kaster sig også over arbejdet som det første.

Kan du genkende den? Hvordan er du som far?

Årh … nok noget lignende …

Hvilke konsekvenser tænker du det har for Boi Wagner, at være vokset op uden en far?

Et sted har det været naturligt for ham. Han kan ikke huske faderen. Moderen fyldte meget, måske også for meget, men i stedet for at savne den tidligt afdøde far, har han ligesom stivet sig selv af, og taget ensomheden eller fraværet på sig som et grundvilkår. Om det er derfor han også blivet kunstner/forfatter, ved jeg  ikke, men det er måske et forsøg på at skabe sin egen fortælling/historie. Den fiktive verden frem for den reelle.

Hvad ligger der i forfaldsangst?

Igen: tidens gang. Og med den kroppens langsomme forfald, ikke kun de fem dage lange martrende tømmermænd efter en druktur, men den generelle elendighed: de gigtplagede skrivefingre, de stive knæ, den ømme lænd, den langsomt svigtende mobilitet og hukommelse (for nu at tage sorgerne på forskud); der er mere fortid end fortid; det er langt ud på aftenen.

Hvor tæt er Boi på Benn? Er det en nøgleroman?

Vi deler alder, profession og enkelte andre ting, men ellers er det selvfølgelig i bund og grund skønlitterær fiktion, og vel i udpræget grad en kunstnerroman. Enkelte afsnit og passager kan da læses med nøgleromansagtig nysgerrighed – særligt dem fra forlagsmiljøet – men det er ikke noget der har været vigtitg for mig som forfatter. Jeg har blot, på klassisk forfatterparasitagtig facon, brugt visse ting fra mit overfyldte erindringslager, og lagt lidt til, trukket lidt fra, med andre ord: det er (næsten) løgn og latin det hele.

Erindrer Boi og Benn på samme måde?

Det ved jeg ikke helt, for jeg kender ikke Boi til bunds, han er også for mig stadig lidt af et mysterium selvom jeg har levet tæt med ham i godt to år, men omvendt tror jeg at vi har det til fælles at vi har en ret god hukommelse, og at vi på nogle omrtåder husker uhyggeligt godt. Men det er ikke ensbetydende med at alt dermed “kommer frem i lyset”. Vi har nok ogå det til fælles at vi begge er ret private, og egentlig helst bare vil have fred og ro (og at børnene har det godt).

Hvordan beslutter du, hvor du gør dine nedslag?

Det er svært, alkkurat som al romanskrivning er svær. For at skrive er én uendelig lang række af konstante valg – lige fra tema, plot, miljøskildring osv til om hovedpersonen (og alle bipersoenerne) går til højre eller venstre ned ad den ene korsvej efter den anden. I romanen “Boi Wagner” var det godt tres år der skulle koges ned til cirka 400 sider. Jeg skulle både have de mest afgørende og “repræsentative” begivenheder med (debut, fødsler, skilsmisse og dødsfald), men jo også noget fra de ualmindeligt almindelige hverdage. Stort som småt. Fra debut og senere gennembrud til kaffedelirium og bleskiftning på tvillingebørnene. Summen er det hele. Alt tæller, og sandheden lever i detaljen. Romanen rummer både mikro og makro. For den handler jo om livet, og derfor skal det hele med – men i udvalgte nedslag, og så er vi tilbage ved start. Det er svært , akkurat som al …

Du har fortalt at Roses for tidlige fødsel er meget tæt op af din egen datters for tidlige fødsel. Vil du fortælle om det?

Årh, jeg har faktisk hele to døtre som er meget for tidligt fødte, og det illustrerer blot hvor stor forskel der på Boi Wagner og mennesket Benn Q. Holm … men står det ikke allerede i romanen ..?

Er romanen også en rejseroman? På flere planer indre/ydre rejser? Kan du beskrive det?

Ja, i høj grad. For livet er i sig selv en slags rejse fra vugge til grav. Og Boi Wagner rejser jo så at sige tilbage i erindringen, mens han “genoplever” sit liv, herunder fx “rejsen” mod det litterære gennembrud (og senere nedbrud). På et helt konkret plan er det også en rejseroman i den forstand at Boi jo er “flygtet” fra pandemien, blandt andet for endelig at realisere en gammel drøm om at skrive en (formentlig usælgelig) kulturessayistisk rejsebog, en intellektuel flanørbog. Fanget af samme pandemi bliver hans centraleuropæiske skriveeventyr dog til en yderst besværlig odyssé hvor restriktioner og nedlukninger forsinker hans hjemkomst til den smukke Helena i København.

Er det en dannelsesroman/udviklingsroman i erindringsromanen?

Præcis. Samtidig er det også en kunstnerroman, og jo også en hjemstavnsroman. Og kærlighedsroman. Lidt drukroman også. Plus det løse.

Hvad er Bois drivkraft? Hvad er din? Hvorfor er i nødt til at skrive?

Bois, tror jeg, er at skabe sin egen historie i dobbelt forstand. At skrive er i det hele taget at skabe (og evt skabe sig), men også en måde at deltage i ‘samfundet’ på, selvom man måske foretrækker at gemme sig lidt i tryg afstand på livets sidelinje. Nogle skriver på vrede eller smerte eller af ren og skær æstetisk glæde ved sprogets muligheder, andre på hævntøst eller af lyst og kærlighed, mange af ‘nysgerrighed’ over tilværelsens gåde og de mange meget mærkelige mennesker (og skæbner), af forundring over det underlige liv; –  at man med blot 28 bogstaver kan skabe uendelige universer. Etcetera. Det korte svar for mit vedkommende er at jeg ikke aner hvad jeg ellers skulle lave – jeg kan ikke andet. Eller nok så vigtigt. jeg VIL ikke andet.

Hvad betyder hjem for dig?

Hjem er mange ting. Fred og ro. Orden. Hygge. Familie. Men også arbejde eftersom jeg dag efter dag sidder hjemme i mit lillle kontor i vores lejlighed. Mere overordnet kan hjem være det danske sprog, min hjemby København, min (vest-)europæiske identitet eller i al fald en slags rodfæstethed. Jeg er ingen nomade eller rastløs global cowboy, og fristes næsten til at hoste op med en gammel traver: “Ude godt, men hjemme bedst”. Sorry.

Hvad betyder København for dig?

Det er min elskede hjemstavn hvor jeg har boet stort set hele mit liv, og kender de fleste sidegader og overskidte statuer, men hvor den før i tiden omfattede fx Strøget eller lange våde firsernætter på Dødsrutens zinkcafeer er den nu indsnævret til min egen lille personlige og meget indre østerbroske Bermuda-triangel idet jeg kun sjældent bevæger mig uden for den trekant der udgøres af disse tre vitale koordinater: Den Franske Café ved Sortedam Sø, Nedre C-tribunen i Parken og min bopæl (og arbejdsplads). Resten af byen er nu et halvt erindringsmuseum: Der lå min nu nedrevne skole, der boede X, der kyssede jeg Y, der lå Café Sommersko, der lå hunden måske begravet, der lå Sojakagefabrikken, og der ligger Glyptoteket og Rosenborg Slot stadig, og De Døves Kirke på hjørnet af Falkoner Allé og Ågade, og så videre (ud af Frederikssundsvej).

Find en gratis læseprøve på bogen her.