Q&A med Sara Rahmeh: “Jeg har skrevet Betonhjerter til dem, der aldrig har følt sig set i en dansk roman”
Sara Rahmeh romandebuterer med 'Betonhjerter' – en roman fortalt med humor og poesi og Sara Rahmehs ode til Blokken i Taastrup, hvor hun er vokset op.
Hvad/hvem inspirerede dig til at skrive Betonhjerter?
Jeg har altid skrevet, det startede med dagbøger, fra jeg var 9 år gammel. For et par år siden fandt jeg dem frem og begyndte at genlæse dem, og det endte med, jeg sad og græd og grinede over episoder i Taastrupgaard, hvor jeg voksede op. Det gav mig lyst til at skrive en roman om mit første hjem, fordi det sjældent er den slags hjem, vi læser om i Danmark, medmindre det er på forsiden af avisen med en sensationel overskrift, der skaber splid.
Hvordan vil du selv kort beskrive Betonhjerter?
Betonhjerter er min ode til Vestegnen, en slags Vangede billeder med ekstra chili. En roman om at blive voksen på godt og ondt. Et menneskegalleri af historier, jeg synes fortjener sin plads i dansk litteratur.
Hvad er dit eget forhold til Blokken?
Blokken er inspireret af min opvækst i Taastrupgaard. Blokken i bogen er nok mere et fiktivt sted, men historierne om sammenholdet mellem naboerne, sladdertanterne, der scanner dig fra top til tå, og sammensmeltningen af kulturer kommer fra mine minder og dagbøger.
Hvad er dit ærinde med Betonhjerter?
Jeg har skrevet Betonhjerter til dem, der aldrig har følt sig set i en dansk roman. Jeg håber, at de kan se lidt af sig selv i min historie. Mest af alt har jeg skrevet den til mig selv, for fuck hvor har jeg læst mange bøger om mennesker, jeg ikke kan spejle mig i. Jeg har skrevet den, fordi jeg er stolt af min opvækst, på trods af at omverdenen har kastet fordomme efter mig gennem mit liv. Dem har jeg sluppet, mens jeg skrev bogen. Jeg er stolt af min opvækst og mit hjem og de mennesker, jeg har mødt på min vej, har gjort så stort indtryk på mig, at resultatet blev en bog.
Hvordan har det været for dig at vokse op med to kulturer?
To kulturer er bedre end én. Jeg er stolt af begge og kan tage pis på begge, og begge har skuffet mig og gjort mig glad. Det bedste jeg ved fra arabisk kultur er sammenholdet og den måde, familien bliver værdsat. Det jeg elsker ved dansk kultur er, at man taler om tingene, også de ting, der gør ondt. Og selvfølgelig sovs … masser af sovs. På alt.
Hvad var din første læseoplevelse?
Det er svært at huske, jeg har altid læst, men når jeg tænker tilbage til min barndom, er det de her bøger, jeg husker allermest som Anne fra Grønnebakken (L.M Montgomery), Den hemmelige have (Frances Hodgson Burnett) og Den lille prinsesse (Frances Hodgson Burnett) – jeg havde åbenbart en ting for historier med forældreløse piger, der startede et nyt liv på trods af modgang og overkom folks fordomme med rappe replikker. Desuden begyndte jeg at læse Stephen King alt alt for tidligt, og det resulterede i mange søvnløse nætter, fordi jeg ikke turde at sove efter IT og Misery og Ondskabens hotel.
Hvordan får du mere læsetid i din hverdag? Hvor og hvornår læser du?
Jeg prioriterer at læse meget højt og læser hver dag. Jeg har altid gang i 3 bøger ad gangen, en fysisk bog, en bog på min Kindle og en lydbog til bilen, så jeg altid har mulighed for at læse.
Jeg tror faktisk, jeg læser mere, når jeg har travlt, fordi det giver mig overskud til alt det andet, jeg skal.
Desuden har jeg en bookshelf-app, hvor jeg logger alt, hvad jeg læser, og det gør mig så glad, hver gang jeg kan tilføje en læst bog i appen 😃
Dog har jeg en 100 siders regel, hvis jeg ikke er fanget indenfor 100 sider, er bogen ikke for mig.
"Betonhjerter er en moderne udgave af Tove Ditlevsens Barndommens Gade."
"Sara Rahmeh har fundet sin stemme, og den har mange styrker."
"Et inciterende og varmt portræt af livet bag fordommene [...] En moderne udgave af Vangede billeder [...] Den sproglige udførelse er intet mindre end mesterlig. En pulserende og mangfoldig oplevelse."
"En underholdende og veloplagt debut med smittende energi og fortælleglæde."
