Indledning

At stå foran havet med en teske

Jeg møder tit mennesker, der ønsker at komme i gang med at lytte til klassisk musik, men ikke aner, hvor de skal begynde. Det kan føles som et uoverskueligt projekt – man farer hurtigt vild i junglen af værkfortegnelser, opusnumre, dirigentnavne og versioner og giver op. Faktisk har jeg selv haft det sådan. Jeg kommer ikke fra et hjem med klassisk musik, så da jeg som ung ville ind i denne nye verden, lytte til den og forstå den, virkede den mildt sagt overvældende. Det føltes som at stå foran havet med en teske, og nogen sagde: ‘Så, nu kan du bare gå i gang med at tømme det.’

Da jeg kom på konservatoriet, spurgte jeg videbegærligt mine lærere, om ikke der var en måde at danne sig et overblik over de mange klassiske værker og komponister. Svaret lød, at man jo til enhver tid kunne gå på Musikkonservatoriets bibliotek. Så det gjorde jeg. Selvom det ikke var det svar, jeg havde håbet på.

På biblioteket spenderede jeg uanede mængder af tid med skolens cd-samling og en bog med en alfabetisk ordnet guide til klassisk musik. Jeg begyndte under A med en fløjtesonate af den italienske barokkomponist Albinoni, og sådan fortsatte jeg ellers derudad. Men efter utallige uger gik jeg kold et sted midt i alfabetet. Jeg puttede den cd, jeg var nået til, tilbage i sin bløde plasticlomme, afleverede den og forlod biblioteket og min drøm om at overskue musikhistorien i ét blik. At kode ‘Den Kongelige Danske Cd-samling’ ind i min eftermiddagstrætte passive hjerne havde slået fejl. I stedet faldt jeg sidelæns ind i den klassiske musik, værk for værk, lidt ligesom når man falder for nogen. De værker, jeg er kommet forbi på min vej, og som taler til mig, har jeg noteret mig. Visse af dem står i dag mit hjerte når. Mens de værker, der ikke siger mig noget, glemmer jeg igen. Og det er sådan, jeg i denne bog vil præsentere dig for den klassiske musik: Ikke i en kronologisk rækkefølge, men fra en ny vinkel og med udgangspunkt i noget, du kender.

Bogens hovedkapitler er bygget op ligesom en algoritme: ‘Kan du lide dette, kan du nok også lide dette’. Med udgangspunkt i populære værker inden for blandt andet billedkunst, litteratur, film og møbeldesign åbner jeg den klassiske musiks hovedværker for dig. Hvis du for eksempel kan lide stemningen i bogtrilogien Ringenes Herre, tror jeg, der er stor sandsynlighed for, at du også vil synes om værket Carmina Burana af Carl Orff. Når du hører Orffs musik, vil du forhåbentlig forstå hvorfor. Det handler om, hvilket indtryk de forskellige værker gør på dig – hvilken følelse de sætter i svingninger. Ingen udenadslære og ingen forudsætninger er nødvendige. Bare association og håbet om, at nye indgange til musikken vil få dig til at lytte med friske ører og give dig lyst til at høre mere.

I hovedkapitlerne møder du en tretrinsraket. Kan du lide første led, altså en kendt film, et verdensberømt maleri eller lignende, gør du videre til andet led, der er et kendt værk fra den klassiske musik. Synes du om andet led, går du videre til tredje, der byder på endnu et klassisk værk, som dog er lidt mere udfordrende. Tanken er, at du undervejs lytter til den musik, der bliver omtalt, og støder du på værker, som du elsker, er det jo vidunderligt. Så skal jeg nok hjælpe dig med at få indkapslet, hvad det er, du har hørt, og hvor du kan lytte til mere af samme skuffe. De værker eller komponister, du kan lide, kan du notere i oversigten bagerst i bogen på side 270.

Møder du til gengæld noget, du ikke er glad for, smutter du videre til næste kapitel. Intet er for fint til at blive sprunget over.

Foruden algoritme-kapitlerne i tre led kommer nogle ‘kaninhuller’, du kan hoppe i undervejs. Det er kapitler, hvor du kan blive klogere på blandt andet værkbegreber, opusnumre, dur og mol.

Desuden er der i bogen en række kapitler med tips til at genkende musik fra forskellige perioder: barokken, klassikken og impressionismen. Alt sammen for at skabe genveje ind til det, som det hele handler om, musikken.

Når du skal lytte til værkerne, skal du finde dem der, hvor du foretrækker at høre musik. Det kan være på en streamingtjeneste, du i forvejen abonnerer på, eller på en gratis version af dem – så er der bare reklamer indimellem.

For ikke at fare vild i de mange forskellige indspilninger skriver jeg ved hvert musikværk, hvilke søgeord du skal bruge. På den måde bliver du ledt til den udgave af værket, som du netop læser om. Skulle mine søgeord mod forventning drille, kan du altid skrive hele titlen med komponistnavn, som også står angivet i det kapitel, du læser. Du er også velkommen til at benytte dig af playlisten ‘Klassisk for begyndere’, som du finder på Spotify. Her er hovedværkerne i bogen i den rækkefølge, de bliver nævnt.

Undervejs i din læsning møder du komponister som Vivaldi, Bach, Mozart, Beethoven, Debussy, Stravinskij og mange flere. Du har med garanti hørt nogle af navnene før. Måske har du ligefrem spist en mozartkugle eller besøgt en café med et komponistnavn i titlen. Den fornemmelse af genkendelighed kan du roligt stole på. Bach, Beethoven og Mozart har lagt navne til pizzaer, caféer og chokoladekugler, og de er velkendte navne af en grund: Deres musik er elsket af virkeligt mange mennesker. Jeg synes, de skriver overjordisk smuk musik. I hvert fald det meste af tiden. Du kan jo bedømme selv, når vi når så langt.

Det vigtige er nemlig ikke, om du kan lide den ene komponist frem for den anden, eller ved, hvornår musikken er skrevet. Det væsentlige er, om du falder over noget, du kan lide, og som giver dig lyst til at høre mere. Så skal jeg nok guide dig videre til mere af samme slags, indtil du til sidst føler, at du kan stå på egne ben.

Vi begynder i en lille by i Normandiet.