DEL 1

MAJ 1989

1

Fra hængestolen ved det blomstrende majtræ havde Lola Falk fri udsigt ud over det bølgede bakkeland på den anden side af Grönbyvägen. I forskellige nuancer af grønt skrånede markerne ned mod dalstrøget, hvor rapsen glitrede i majsolen. Når man så det kuperede landskab med høje banker og dybe sænkninger, var det nemt at forstå, hvorfor nogle mente, at dette ikke var en del af Søndersletten.

“Mor! Mor!” Robin kom løbende rundt om hushjørnet med græspletter på knæene. “Må vi cykle op til skoven?”

Bag ham stod nabodrengene, Daniel og Dennis Bernhardsson, med kasket på hovedet og et lumsk udtryk i øjnene.

“Det ved jeg ikke rigtig.” Lola kunne ikke lide skoven. Desuden stolede hun ikke på de to brødre.

“Må vi ikke nok?” sagde Robin bønfaldende.

Hun måtte ikke smitte ham med sin ængstelighed. Lola ville ikke være en af de der kedelige, overspændte hønemødre. Men Robin var trods alt kun otte.

“Så lad gå da,” sagde hun efter et øjebliks tvivl. “Men vi spiser til aften klokken seks. Da skal du være hjemme.”

Hun fulgte med drengene ned til havelågen. Om vinteren plejede den smalle grusvej mellem skoven og dalbunden at være fuld af biler, når det havde sneet. Gabeljung havde de bedste kælkebakker på hele Søndersletten, og folk parkerede hulter til bulter mellem snedriverne. Men om foråret kom kun få mennesker herud.

Daniel og Dennis satte sig hurtigt op på cyklerne og begyndte at trampe op ad bakken. Robin fulgte slingrende efter, mens han forsøgte at holde trit med de to brødre.

For tre år siden havde Lola ikke engang vidst, at det her sted eksisterede. Selv om hun var vokset op i Malmø, tredive kilometer væk, kun en halv time i bil, havde det været som at træde ind i en helt ny verden, da hun og Robin flyttede ind hos Tony i den gamle skånelænge.

I begyndelsen havde Lola været taknemmelig for, at Bernhardssons drenge boede i nabohuset. Daniel var på alder med Robin, og Dennis to år yngre. Nu ønskede hun tit, at der også havde været andre børn herude.

Hun blev stående i duften af hyldeblomster og ramsløg, mens de tre drenge cyklede op ad bakken på grusvejen. Længere fremme sitrede dybblå farvetoner over træernes kroner. Skoven knejsede mod himlen og så ud til at brede sig i det uendelige. Lola vidste, at der gemte sig dyr i mørket: dåvildt, grævlinger og galsindede vildsvin. Sidste vinter havde Tony set en kongeørn svæve over vådområderne. Men han sagde altid, at det ikke var dyr, man skulle være bange for.