Indledning

Forældreskabet er blevet sat på formel.

Skal man tro på eksperterne i dag, er der en rigtig og en forkert måde at være forælder på. Hvad enten der er tale om detaljerede håndbøger, der anviser, hvordan du skal tale med dit barn og være sammen med det, eller profiler på sociale medier, der med enkle, fængende vendinger viser dig, hvad gode forældre bør gøre – og særligt hvad de ikke bør gøre – så er budskabet: Du kan gøre det rigtigt eller forkert. Hvad vil du helst?

Alle de farverige nuancer, der ligger midtimellem, som ikke passer ind i en af disse kategorier eller gør sig godt som en lille ‘post-it-sandhed’ med rosa baggrund på Instagram, går dermed tabt. Det forstærkes af tendensen til, at ‘synsninger’ og følelser er i hård konkurrence med fakta og meninger, og at enhver med en tanke og en følelse kan kalde sig ekspert. Og selvom vi alle unægtelig er en slags eksperter i eget liv, er der dem, som lever af det, og som samtidig puster mere liv i det intensive og grænseløse forældreskab. Et forældreskab, hvor der hele tiden er mere, du skal vide, gøre og købe for at være på rigtig-holdet. Og næsten ingen, som siger, at du kan tage det roligt.

Det kan på den måde opleves hårdere end nogensinde at være den gode nok forælder. Idéen om, at forældreskabet kan gøres rigtigt og forkert, får det til at virke, som om alt, hvad du gør og siger, er afgørende – som om alt hele tiden er på spil for dit barns udvikling, trivsel og fremtid. Vi mener, at det er en unuanceret fortælling, som opstiller et urealistisk ideal. Og hvis du har lyst til at rive dig fri af den, så kan du. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig på vej.

I de kommende kapitler vil vi skille fup fra fakta, få nuancerne tilbage og vise en mere overkommelig vej gennem forældreskabet, hvor man med god samvittighed kan sænke skuldrene og vide, at godt nok er – lige præcis godt. Og nok. Den gode nyhed er nemlig, at der findes mange forskellige måder at være en ‘god nok’ forælder på. For ligesom børn er forskellige, er forældre og familier det. Der findes ingen opskrift, når det kommer til forældreskab. Opdragelsen er dog en uundgåelig del af forældrerollen.

Den har desværre fået et dårligt ry. For ‘opdragelse’ klinger i dag af autoritære voksne, krav og hierarki; af forældet børnesyn og gammeldags værdier. Man kan ligefrem tale om, at der er opstået en angst for opdragelsen1. Men vi vil gerne vise, at opdragelsen ikke alene er nødvendig – den er faktisk også en god ting, fordi den ikke bare gør forældreopgaven overkommelig, men også er med til at sørge for, at vi kan sameksistere i det store fællesskab.

Når vi her taler om opdragelse, handler det om at videregive viden og værdier og krav til opførsel. Og det er tre vigtige elementer, som vi vil vende tilbage til igen og igen i løbet af bogen. Gennem opdragelsen videregiver vi som forældre nemlig viden om det, der er omkring os og i os, krav til opførsel, som ikke alene handler om, hvordan vi bør opføre os, men også, at dette varierer alt efter tid og sted, og værdier, som indeholder pli og moral, hvor vi både lærer at passe på os selv og andre. Dette er en indflydelse, den voksne udøver på barnet for at lære det at begå sig socialt og at klare sig i livet generelt. Forældre gør det bevidst, såvel som ubevidst, og samfundet omkring os spiller selvfølgelig også ind, for børn opdrages i dag også andre steder end i hjemmet.

Det kan være svært at kombinere opdragelse med et forældreskab, som andre har sat på en særlig formel, fordi det gøres vanskeligt bare at være sig selv. Hvordan opdrager vi vores børn uden samtidig at blive en version af os selv, vi ikke kan stå ved? Som forældre er det let at blive bange for, at vi gør for meget af det dårlige og for lidt af det gode for vores børn. For kunne man ikke lige gøre det lidt bedre, lidt mere, lidt længere?

Det kan være, at du har lovet dig selv, at du aldrig mere vil skælde ud eller hæve stemmen – kun for at fyldes med skam og dårlig samvittighed, når det alligevel sker. Du ønsker måske at opdrage og sætte grænser, men bliver bange for, at det står i vejen for en anerkendende og kærlig tilgang til dit barn. Du er fast besluttet på aldrig at være autoritær eller streng, men kommer alligevel til at råbe og lyde alt for skrap og sur, når overskuddet slipper op.

Dine forsøg på at gøre, sige og tænke alt det rigtige og at mærke efter, så du bedre kan kommunikere godt og konfliktfrit med dit barn, gør måske hverken opdragelsen eller dit liv enklere. Selvom du har trawlet internettet i bund og scrollet dine feeds i en uendelighed, er du på en eller anden måde alligevel altid på udkig efter mere viden og flere råd. Eller måske er du på udkig efter noget mere at købe i forældreindustriens store udbud af produkter, oplevelser og kurser. Hverdagen kan føles som et hamsterhjul af Aula, fødselsdage, trivselsarrangementer og legeaftaler, hvor mentale to do-lister vokser og vokser – men hvor det er svært at se, hvad alternativet til bare at prøve at overkomme det hele er. Det kan endda være, at du ofte føler, at du fejler helt som forælder; at det aldrig helt er godt nok.

I så fald er du ikke alene! Det er en oplevelse, som er blevet en irriterende følgesvend i forældreskabet. Sådan en klistret type, der ikke kan rystes af. Som en krævende chef, der aldrig kan gøres tilfreds, uanset hvor hårdt du prøver. Men sådan behøver det heldigvis ikke at være. For den bedste forælder, man kan være, er den gode nok forælder. Hverken den bedste eller den værste, men lige midtimellem. Vi håber, at det kan hjælpe dig med at sætte dig selv fri fra de mange regler og råd og presset til at undgå fejl. Hverken opdragelsen eller forældreskabet behøver at være grænseløse, uoverskuelige livsprojekter. God nok er til dig, der er træt af denne grænseløshed. Den er til dig, der ønsker nye frigørende perspektiver på din forældrerolle, og til dig, der søger inspiration til et enklere forældreskab og en tydelig opdragelse.

Når vi taler om idealet for den gode forælder, er det vigtigt at understrege, at der er snak om et samfundsideal. Det vil sige, at det er det dominerende ideal, vi kan aflæse mange steder i samfundet. Det betyder ikke, at vi alle prøver at leve op til dette høje ideal. Men det betyder, at ingen af os heller rigtigt kan undslippe det; det udgør en usynlig målestok, vi både måles på og måler os selv såvel som andre i forhold til.