Interview med Ivan Sciapeconi: “Jeg frygter, at Natan og hans venner ikke ville få den samme velkomst i disse dage”
Børnene fra Villa Emma er en italiensk romandebut baseret på den sande historie om 73 jødiske børn fra rundtomkring i Europa, der overlevede Holocaust i en forladt villa i en lille by i Norditalien.
Hvad inspirerede dig til at skrive romanen?
Villa Emma, bygningen i Nonantola, hvor Børnene fra Villa Emma foregår, ligger faktisk tæt på Modena, hvor jeg bor. Nonantola ligger omkring femten kilometer fra Modena. Når jeg kører gennem landskabet i min bil, ser jeg ofte Villa Emma. Det er dog ikke hovedårsagen til, at jeg besluttede mig for at skrive bogen. Der er en dybere motivation bag. Modena, Nonantola og alle byerne i regionen er meget inkluderende og indbydende steder. I dag byder regionen, hvor jeg bor, stadig flygtninge velkommen og organiserer offentlige tjenester for at hjælpe dem. De lokale er generelt støttende og sympatiske over for de udlændinge, der ankommer i deres interimistiske både.
Jeg blev født i en helt anden by, der hedder Macerata og ligger i centrum af Italien. I min hjemby besluttede en mand i 2019 at køre rundt i byen med en pistol og skyde alle de sorte mennesker, han så. Han sårede et dusin mennesker, og endnu værre er det, at ingen tog afstand fra denne afskyelige begivenhed de efterfølgende dage.
Italien var fascismens fødested, og nu er vi vidner til en ny bølge af nationalisme. Jeg synes, at vi fortjener en tid som den, jeg fortæller om i Børnene fra Villa Emma.
Hvordan vil du beskrive Natan, og hvad eller hvem inspirerede dig til at skabe hans karakter?
Natan er en dreng som mange andre. Hans liv er normalt. Han er fattig, men normal. I Tyskland i 1942 var det ikke mærkeligt at være fattig, især ikke hvis man kom fra en jødisk familie. Faktisk er Natan den eneste fiktive karakter i Børnene fra Villa Emma, selvom han er inspireret af Sonja Buros’ dagbog. Ligesom Sonja og andre drenge og piger på hans alder er Natan i reel fare. Ligesom Sonja er Natan femten år og bor i Charlottenburg, et kvarter i Berlin. Efter den 8. november, eller rettere efter Krystalnatten, hjalp en international hjælpeorganisation Natan med at flygte til Tyskland. Nazisterne havde allerede hentet hans far på en snefyldt dag, og han glemmer aldrig lyden af hjulene på sneen. Alle vidste, at de snart ville komme tilbage for at føre flere jøder væk.
Landsbyens indbyggere og især syersken hjælper børnene med at flygte. Finder du det samme engagement for flygtninge i dag?
Ikke i Italien. I 2022 døde 1800 mennesker i Middelhavet, og lige nu er den italienske regering forpligtet til at bekæmpe de NGO’er, der redder flygtninge. Det er en tåbelig politik, men italienerne bakker op om den. Jeg frygter, at Natan og hans venner ikke ville få den samme velkomst i disse dage, og dette ligger til grund for min bog og mit arbejde. Jeg underviser på en interkulturel skole, og mine elever kommer fra forskellige lande og kulturer. Vi forsøger at rekonstruere en verden, der minder mere om den i Børnene fra Villa Emma. I mellemtiden synes jeg, at det er vigtigt ikke at stoppe med at fortælle om det.
Vi spørger vores forfattere, hvordan deres læsevaner er, og hvordan de finder tid til at læse i hverdagen. Kunne du tænke dig at fortælle os, hvordan du finder tid til at læse?
Godt spørgsmål. Det er lidt kompliceret for mig. Jeg er ordblind, så jeg læser langsommere end normalt. På trods af dette udnytter jeg de tidlige morgener, hvor jeg er mest udhvilet.
Derudover er jeg en heldig mand … Min kone, Eva, elsker at læse højt for mig. Jeg lytter til de bedste bøger i hendes stemme, og jeg forbinder de bedste bøger med hendes stemme …
Find en gratis læseprøve på bogen ved at klikke her.
