Gourministeriets virale opskrift på bagte tomater med burrata
"En ret med burrata og bagte tomater gik pludselig viralt – og denne reel skulle vise sig at blive en af de største, jeg har haft. I dag har netop denne reel over 17 mio. visninger," fortæller Dianna Brinch, der står bag Gourministeriet, om denne opskrift, som også findes i kogebogen 'Gourministeriets favoritter'.
BAGTE TOMATER MED BURRATA
4 PERSONER | 20 MINUTTER
INGREDIENSER
- 350 g cherrytomater
- 8 fed hvidløg
- 1 potte basilikum
- 2 burrata
- 3 spsk olivenolie
- 1/2 tsk tørret basilikum
- 30 g pinjekerner
- Salt og friskkværnet peber
SÅDAN GØR DU
Skær hvidløgene i tynde skiver, og læg dem i et ovnfast fad sammen med tomaterne.
Hæld olien over, og krydr med tørret basilikum, salt og friskkværnet peber.
Bag tomater og hvidløg i en forvarmet ovn ved 200 grader (almindelig varme) i ca. 15 minutter. Lad dem køle let af, inden de skal lægges på burrataostene.
Rist pinjekernerne på en tør pande, og lad dem køle af.
Dræn burrataostene for væde, og læg dem på en tallerken. Åbn dem godt, og drys med friske basilikumblade. Læg de bagte tomater og hvidløg ved, og hæld olien og saften fra tomaterne over.
Krydr med friskkværnet peber, og drys med pinjekerner.
Servér med friskbagte flutes, ristet rugbrød, sprøde brødskiver eller fladbrød.
TIP
Du kan også tilberede tomaterne i airfryer – de skal have 8-10 minutter ved 190 grader. Det samme kan du med pinjekernerne – de skal have 4-5 minutter ved 160 grader.