Kristian von Hornsleth
Kristian von Hornsleth er en af Danmarks få kunstnere, som kan bryste sig af at være en regulær kendis. Hornsleth er en kompromisløs satiriker, en slags moderne hofnar, som mesterligt spidder hykleriet og skamløst udfordrer kunstens fastlåste konventioner. Han er samtidig en fabelagtig forretningsmand, som i løbet af de seneste ti år har opbygget et solidt brand med egne natklubber og kommercielle samarbejder.
Mikkel Boris (f. 1991) skriver freelance for en række blade og magasiner samt Weekendavisen og har været vært på et DR2-program (med Hornsleth).