Våg over hende
Italien, 1986. I et kloster trækker en mand vejret for sidste gang. I fyrre år har han levet der, blandt munkene, og våget over hende. Hun er hans sidste værk – en statue, som foruroliger alle, der ser den.
I sine sidste timer dykker manden, Mimo, ned i historien om sit liv. Han mindes læretiden hos en alkoholiseret og brutal billedhugger i Pietra d’Alba, hvor den rige og magtfulde Orsini-familie regerer, fascismens indtog i Italien og verdenskrigenes elendighed. Men frem for alt mindes han venskabet med den ukonventionelle Viola, Orsini-familiens eneste datter.
Mimo og Viola opvokser i to forskellige verdener, men mod alle odds opstår der en særlig forbindelse mellem dem, og de gennemlever første halvdel af det 20. århundrede side om side og hver for sig. Han bliver en vidunderlig kunstner, der er eftertragtet af eliten, og hun forsøger utrætteligt at løsrive sig fra sin aristokratiske baggrund og forfølge sine drømme som frigjort kvinde.
VÅG OVER HENDE er en roman ud over det sædvanlige om venskabets kraft, om evnen til at skabe og om modet til at drømme stort.
"Bogen er skrevet i et sprog, der får bogstaverne til at flyde som den lækreste Giacomo Conterno Barolo og nærmest har den samme effekt på mig. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg med mellemrum er så begejstret over læseoplevelsen, at jeg føler mig lidt beruset. Det er som at læse Evelyn Waugh, hvor hvert et ord er tænkt ind i en større beskrivende sammenhæng. Smukt."
"En velskrevet og meget stærk fortælling."
"Bogen er skrevet, så man indånder støvet fra sletten og duften af citrustræerne. Den får sindet til at vandre og tårerne til at trille. Den er et lille varmt kram til din sjæls rødder."
"Jeg var vild med sproget i denne smukke fortælling [...] en virkelig anderledes og smuk læseoplevelse."