Mød Maddie Wright.
Hele sit liv har hun fået at vide, hvem hun er. For sine ghanesiske forældre er hun Maame: Den, der tager sig af familien. Stand-in for sin mor og primær plejer for sin far, som lider af Parkinsons. Den, der sørger for husfreden og holder på hemmelighederne.
Det er på tide, at hun siger fra.
Da Maddie endelig får chancen for at forlade hjemmet, er hun fast besluttet på at blive den slags kvinde, hun ønsker at være. En, der går i knaldgult jakkesæt, dater mænd, der bestemt ikke er på hendes mors liste over potentielle ægtemænd, og kan sige fra over for sin lunefulde chef. En, der ikke prøver at google sig til svaret på alle livets små og store valg.
Men da tragedien rammer, er Maddie tvunget til at se på de mulige risici – og belønninger – der følger med at sætte sit hjerte på spil. Hvor meget skal hun miste for at finde sin egen stemme?