I morgen og i morgen og i morgen
Vinder af Goodreads Choice Awards 2022 for bedste fiktion • #1 på Time Magazines “Best Fiction Books of 2022” • #1 på Amazons “Best Books of 2022” • New York Times-bestseller og Notable Book of 2022
På en kedelig kold dag i december får den universitetsstuderende Sam Masur øje på Sadie Green i mængden af mennesker på en togstation. Han kalder på hende. Et øjeblik lader hun, som om hun ikke har hørt ham, men så vender hun sig alligevel om, og spillet mellem dem begynder. Det bliver begyndelsen på et legendarisk samarbejde, som vil katapultere dem til stjernestatus. De to barndomsvenner bruger al deres tid, de slider, låner penge, tigger sig til tjenester og ender med at skabe deres første blockbuster-succes sammen: spillet Ichigo. På hvad der føles som et splitsekund ligger verden for deres fødder. Men hverken pengene eller succesen kan beskytte dem fra deres egne ambitioner og forræderi.
I morgen og i morgen og i morgen strækker sig over tre årtier, fra Cambridge i Massachusetts til Venice Beach i Californien og fortælles både her og der og langt væk derfra. En anderledes og eventyrlig indviklet historie om identitet, livets tragedier og de muligheder, man kun får i fantasien. Men måske allermest en historie om menneskers behov for at høre til og blive set, elske og elske nogen tilbage.
Ja, det er en kærlighedshistorie, men denne her, har du aldrig læst før …
"En rørende og skøn historie ... Sjældent er den virtuelle og den litterære verden flettet så fornemt ind i hinanden ... Denne nutidige dannelsesroman kunne godt gå hen og blive en af dem, der varer ved."
"Hvis denne roman ikke bliver et seriehit, er der nogle typer fra streamingtjenesterne, der skal fyres."
"Hypen og priserne er fortjent – for Gabrielle Zevin fangede mig med en skør og unik åbningsscene – og jeg kunne ikke lægge bogen fra mig på et eneste tidspunkt, når først jeg var startet. Allerede nu hungrer jeg efter mere ... den bedste bog jeg har læst i 2023."
"En skøn læseoplevelse ... bogen lader sig enormt let læse, og man fælder en tåre, mærker sit hjerte."
"Én af de der bøger, som føles som et langt, varmt kram."
"Zevins fortælling efterlader et varigt indtryk."
"En helt fantastisk og vild bog."
"Jeg fortabte mig fuldstændig i denne bog, som det næsten var umuligt at lægge fra mig. Zevin skriver smukt og overbevisende."
9788775622337 (E-bog)
9788775622344 (Lydbog)