Den store verden
Familien Pelletier er en fremtrædende fransk familie i Beirut i 1948. Patriarken, Louis, har opbygget en succesrig virksomhed, som han håber at kunne give videre til sin ældste søn. Jean har dog ingen forstand på ledelse og er tæt på at køre familievirksomheden i sænk. Han gifter sig med en særdeles materialistisk ung kvinde, som insisterer på, at de skal emigrere til Paris og blive en del af byens fine selskab. Men der er også en anden grund til, at Jean må rejse – han har begået en frygtelig forbrydelse.
Familiens yngste søn, Etienne, bliver sendt til Saigon for at skabe sig en formue. Der begynder han at efterforske en hemmelig plan om at kanalisere smuglervarer og kontanter til uafhængighedsbevægelsen Viet Minh. Men de oplysninger, han opsnapper, gør livet farligt for ham selv.
Den mellemste bror, François, ankommer til Paris og bliver journalist. Hans karriere tager fart, da han begynder at dække det brutale mord på en skuespillerinde, som lader til at være en del af en serie af forbundne mord. Og den morder, han jagter, er måske tættere på, end han aner.