Der er noget galt i Danmark, og det handler om boligmarkedet.
Mine forældre bor på et nedlagt landbrug på Falster på 124 beboelsesgodkendte kvadratmeter plus det løse og lidt jord, som kan sælges til mindre end det beløb, jeg har givet for min andelslejlighed på Amager. På 42 kvadratmeter.
Flere og flere vil bo i byerne, og ude på landet falder boligpriserne, mens skolerne lukker. De rige bliver rigere, og kontanthjælpsmodtagere er nu så fattige, at de ikke kan få en almen bolig i København, de kan betale. Og hvert år til studiestart har vi balladen, når en hel årgang nye studerende står uden tag over hovedet. Det gælder om at kende nogen, der kender nogen – medmindre ens forældre da kan betale.
Det her er en historie om, hvordan boligmarkedets udvikling har påvirket mit liv. Mine venners liv. Min families. Og sikkert også dit.
