Morten Arvé Thomsen
Morten Arvé Thomsen er uddannet berider og har siden 1990 levet af at uddanne dressurheste til internationalt topplan. Morten har bl.a. redet OL i 1988 og 2000, og han har desuden deltaget ved VM, EM og DM flere gange. Morten er i dag kendt for sine enestående evner til at uddanne dressurheste til international topklasse, og det har gjort ham til en meget anerkendt træner rundtom i verden. Af topryttere, som Morten træner i dag eller har trænet, er blandt mange: olympisk guldvinder, EM-guld- og VM-guld-vinder Jessica von Bredow Werndl, Benjamin Werndl og Ingrid Klimke fra Tyskland, finske Emma Kanerva og svenske Anna Blomgren. Morten har to sønner og en datter og bor i Silkeborg, hvor han har sin træningsstald.