
Nina von Staffeldt
Nina von Staffeldt er cand.mag. i pædagogik og germansk filologi. Siden 1997 har hun i flere omgange boet, arbejdet og rejst i hele Grønland som uddannelseskonsulent for Grønlands Selvstyre samt turleder på ekspeditionslignende rejser, parallelt med at hun har fungeret som rådgiver og ekspert nationalt og i EU. I 2016 udkom hendes første kriminalroman, Frosne beviser, som hun modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris for, og siden er det blevet til yderligere fire bøger, der alle har afsæt i Grønland.