Q&A med Kristian von Hornsleth
Årets mest provokerende, kontroversielle og (indrømmet) øretæveindbydende bog. I et nyt værk, der opererer i tågelandskabet mellem selvbiografi, kunstnerportræt og autofiktion, går Danmarks mest kendte nulevende kunstner Kristian von Hornsleth endelig til bekendelse.
Hvad fik dig til at skrive bogen netop nu – var der en særlig anledning?
Anledningen var et sammenfald af lykkelige omstændigheder. Min alder, tilbageblikket virkede længere end fremblikket, følte at jeg havde oplevet rigeligt til nogle sjove historier fra et skørt liv, en følelse af at sige tak til de mange mennesker der har støttet mig gennem tiden, en slags aflægning af rapport, en lyst til at fortælle om livet bag ved Hornsleth-figuren, forfængeligheden af at have en bog om mig selv og tjene lidt penge.
Hvorfor valgte du Mikkel Boris?
Jeg læste en artikel af hans fra Weekendavisen om Houellebecq, syntes tonen var klog, hård og ærlig, kontaktede ham, tilbød ham 5000 for at skrive i mit museumskatalog til en udstilling på Randers kunstmuseum vi fik en god kemi, fælles interesse i at litteraturen kan noget mere og dybere end de fleste jeg kender.
Hvad er dit ærinde med bogen?
At lave en god bog om Hornsleth og kunst i tiden, pøse på forvirringen omkring Hornsleth-figuren, forsøge at beskrive flere nuancer ved Hornsleth og indtage flere markedsandele.
Skelner du mellem Kristian og Hornsleth?
Meget. Det gjorde jeg ikke i mange år, men det er langsomt gået op for mig, at jeg har opbygget det her forbandede alter ego. I mange år var det mest en rolle jeg spillede for at komme i medierne, provokere kultureliten og få middelklassen til at tisse i bukserne. Hornsleth-figuren var et kunstværk i sig selv. En parodi på hvordan markedsmekanismer har overtaget kunstverdenen. Men efterhånden blev jeg som en method actor fanget i rollen. For Hornsleth er også en del af mig selv – en side af mig selv. Efter at have arbejdet med bogen er det gået op for mig, hvor meget smerte denne rolle også tilfører mig. Hornsleth er min cash cow, men det forhindrer mig også i at blive taget alvorligt af alt fra mine børn til anmelderne.
Hvem er Kristian? Hvem er Hornsleth?
Hornsleth er ham med alle idéerne. Det er min offentlige persona. Han lyver. Han blærer sig. Han provokerer. Siger grimme ting om andre mennesker. Men han er også hjernen bag mange af mine værker. Han arbejder i et manisk gear, lover mere end han kan holde og tvinger mig derfor til at levere. Kristian er ham, der tager sig af affaldet, går tur med hunden, henter børnene og ordner alt, man skal bruge NemID til.
Hvad betyder sandhed for dig?
Grundlaget for al min kunst, i form af afdækning af hykleri.
Hvad betyder kunst for dig?
Alt, en form for evig meditativ aktivitet i forsøget på at komme i øjenhøjde med virkeligheden, at analysere alt omkring mig, computere det, og sende det videre til folk i form af værker “når jeg ikke er på værkstedet spilder jeg min tid” – citat julian schnabel.
Hvad betyder alder for dig?
Det er lort, føler slet ikke jeg er kommet særligt langt, jeg fornemmer der er uendelige erkendelsesmæssige landskaber der endnu ikke er indtaget og min krop bliver 60 snart, shit.
Har det at skrive denne bog ændret noget i dig/for dig?
Jeg føler at jeg har fået behandlet til en lang række komplicerede ting i min fortid, og blevet påmindet om at mit storhedsvanvid er en bagatel i denne store smukke brutale verden, og at det handler om at videregive de gode malerier til kunstfolket og den gode historie til læserne, og at vi alle bliver godt underholdt mens vi sniger lidt livsvisdom-erfaring ind.
