fbpx

alpha på Krimimessen 2021

Krimimessen løber af stablen for 19. gang i weekenden d. 9.-10. oktober på Fængslet i Horsens, og endelig har vi muligheden for igen at samles - læsere, fagfolk, forfattere - om de fantastiske krimigenrer.

Banner

Katrine Engberg er nomineret til Publikumsprisen 2021

Katrine Engberg har uden tvivl en af Danmarks absolut skarpeste krimipenne, men også internationalt har hun høstet stor anerkendelse. Hendes krimiserie er blevet solgt til udgivelse i 28 lande og har desuden i flere omgange været at finde på bestsellerlisterne i blandt andet USA, Tyskland og Sverige. Hun har senest udgivet ISOLA – det femte og sidste bind i serien om Kørner og Werner og arbejder i tastende stund på en helt ny serie.

Katrine

På Krimimessen kan du møde Katrine Engberg her:

Lørdag, Magsinet, kl. 12.00-12.30:
I samtale med Anette Hyllested om ISOLA.

Lørdag, ALPHA’s stand, kl. 12.00-12.30:
Mød Katrine Engberg og få signeret din bog.

Søndag, ALPHA’s stand, kl. 12.00-12.30:
Mød Katrine Engberg og få signeret din bog.

Søndag, Indergården, kl. 10.00-10.45:
I samtale med Sofie Sarenbrant om deres forfatterskaber.

Søndag, Indergården, kl. 14.30-15.15:
Tonny Vorm taler med Michael Katz Krefeld, Jakob Melander, Torben Munksgaard og Katrine Engberg om Mord i København – om at skrive fra og om storbyen.

Viveca Sten besøger Danmark

Snart er det tid til, at de danske skientusiaster drager på ferie mod de jämtlandske fjelde. Måske endda til det populære skiområde, Åre, hvor en af Sveriges mest populære krimiforfattere Viveca Stens nye krimiunivers, Mordene i Åre, udspiller sig. Her væver Viveca Sten som vanligt den storslåede natur sammen med stærke karakter og skaber en raffineret mordgåde.

Seriens første bind, Offermageren, om Hanna Ahlanders politiarbejde i Åre udkom i januar 2020 og allerede i januar 2022 kan du læse andet bind, Skyggedalen, på dansk.

Viveca Sten gæster Horsens og Krimimessen lørdag d. 9. oktober, og du kan møde hende her:

 


Lørdag, Store sal, kl. 13.00-13.30:

I samtale med Susanne Bjertrup om
Offermageren.

Lørdag, ALPHA’s stand, kl. 14.00-14.30:
Mød Viveca Sten og få signeret din bog.

Lørdag, Store sal, kl. 15.00-15.45:
I samtale om Svensk Skovkantskrimi med Tove Alsterdal, Christoffer Carlsson og Anders de la Motte

Helle Mogensen bringer Vestkysten til Horsens

Den danske forfatter, Helle Mogensen, besøger krimimessen både lørdag og søndag til interview og samtale om sine bøger “Havunger” og “Malmstørm”. Som sin hovedkarakter i bøgerne, den fraskilte og lettere introverte psykolog, Anne Lerbæk, er Helle selv flyttet fra det indre København tilbage til provinsen. og skriver nu om og fra det barske, storslåede Vandkantsdanmark.

Du kan møde Helle Mogensen her:


Lørdag, Store sal, kl. 10.30-11.15:

I samtale med Lone Theils og Dennis Jürgensen om Vandkantskrimi.

Lørdag, ALPHA’s stand, kl. 11.30-12.00:

Mød Helle Mogensen og få signeret din bog.

Søndag, Magasinet, kl. 14.30-15.00:

I samtale med Rebekka Andersen om Malmstrøm.

 

Det er første gang, alpha er på krimimesse, og det er virkelig svært at lægge skjul på, hvor meget vi glæder os til at møde jer alle sammen. Vi håber, at I alle sammen har lyst til at svinge forbi vores stand, møde vores forfattere og gøre krimimessen endnu bedre!

Vi ses i Horsens 🔪

Seneste nyt

Nyhedsbrev
Få besked når vi har noget på hjerte
Vores nyhedsbreve sendes i Mailchimp. Ved tilmelding accepterer du, at vi deler dit navn og din e-mail med Mailchimp. Læs Mailchimps privatlivspolitik