Er du Alphas nye studentermedhjælper?
Brænder du for litteratur? Elsker du at dele gode historier? Vil du være med til at formidle inspirerende bøger og spændende forfattere til et bredt publikum?
Så er det dig, vi søger!
Som studentermedhjælper hos Alpha Forlag vil du spille en vigtig rolle i vores daglige arbejde. Dine primære opgaver vil være at formidle vores udgivelser på de sociale medier, håndtere den praktiske side af vores bogforsendelser, opdatering af hjemmeside, udsendelse af nyhedsbreve samt div. ad hoc-opgaver. Du vil blive en del af et kreativt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi sætter pris på nye idéer og initiativer.
Vi forestiller os, at du:
- Har flair for tekst og visuel formidling
- Har kendskab til sociale medier og evt. nyhedsbrevsplatforme (fx Meta Business Manager, Canva eller Mailchimp)
- Er struktureret, initiativrig og har lyst til at lære
- Er studerende inden for fx kommunikation, litteratur, dansk, medievidenskab eller lignende
Lyder det som noget for dig? Så send en kort ansøgning og dit CV til tamara@alphaforlag.dk senest den 28. juli.
Stillingen er 15-20 timer om ugen, og opstart er i uge 32 eller 33.