fbpx

“Historierne i min roman er baseret på historiske begivenheder, som jeg kender fra min barndom.”

Elven er en gribende fortælling om at være på flugt og være adskilt fra sin familie fra en af Finlands største samtidsforfattere. Vi har sat os ned til en snak med Rosa Liksom, om inspirationen bag bogen.

Hvad inspirerede dig til at skrive Elven?

Jeg ville skrive en roman, hvori et menneske, en pige, er en del af naturen. Pigen er ikke bange for naturen, hun ved, hvordan man lever i harmoni med den omgivende natur og andre dyr.

Jeg ville skrive en roman om krigsflygtninge, inklusion, forholdet mellem naturen og mennesket, forholdet mellem mor og datter – temaer, der altid er relevante.

Hvordan vil du beskrive pigen, hvordan er hun?

Jeg ville skrive en roman, hvori hovedkarakteren er en klog pige, der befinder sig lige på grænsen til voksenlivet. Hun er modig, nysgerrig, følsom, hun studerer livet med stor interesse. For hende er dét at være krigsflygtning også en mulighed for at se på verden på en ny måde. Hun ser og oplever rigtig meget i løbet af året.

Historierne i min roman er baseret på historiske begivenheder, som jeg kender fra min barndom. Befolkningen i min hjemby foretog denne tur i 1944-1945. Nogle få af dem er stadig i live og har fortalt flere historier til min roman.

Hvad er dit forhold til dyr, især køer, og hvilken rolle spiller de i romanen?

Køer er sammen med pigen hovedkaraktererne i min roman. Jeg er selv vokset op på landet i Lapland og boede med køer og andre dyrearter. Jeg tror på, at vi mennesker også er én dyreart, og at andre arter er vores partnere. Dette forhold mellem en pige og andre arter, inklusive planter, er beskrevet i min roman.

Pigen og landene omkring Väylä har ingen navne. Hvorfor?

Jeg ville ikke gøre romanen til en lokalhistorie, selvom krigsflygtningene er baseret på finsk historie, især finsk Laplands historie i 1944-1945. Indbyggerne i Lapland blev overført til Sverige med deres flokke, da finner og tyskere, tidligere våbenbrødre, begyndte at føre krig med hinanden. Romanens historiske elementer er sande.

Jeg ønskede, at enhver, der læste denne roman, skulle forstå, at krigsflygtninge i Europa og andre kontinenter i dag er lige så sande som i 1944 i finsk Lapland.

Klik her, for at få en smagsprøve på historien i en gratis læseprøve.

Seneste nyt

Nyhedsbrev
Få besked når vi har noget på hjerte
Vores nyhedsbreve sendes i Mailchimp. Ved tilmelding accepterer du, at vi deler dit navn og din e-mail med Mailchimp. Læs Mailchimps privatlivspolitik