Q&A med Chris Whitaker om Under de høje ege: “Det er en historie om at høre til og om de hemmeligheder, vi gemmer væk”

Hvordan blev din hovedkarakter og heltinde, Duchess, skabt? Hvad var din inspiration til denne unge trettenårige hovedperson?

 Jeg blev inspireret til at skabe Duchess efter at have lidt traumer i mit personlige liv. Da jeg var nitten år, blev jeg overfaldet og stukket ned. Jeg led af PTSD og gennemgik en meget svær tid, og jeg overvejede endda at begå selvmord. Jeg begyndte at skrive, og det var en form for terapi for mig at skabe karakteren Duchess. I bund og grund blev hun skabt, fordi jeg havde brug for hende. Jeg havde brug for at overføre mine egne følelser til en anden person – mine problemer og kampe skulle deles, men jeg følte mig ikke tryg ved at tale om dem. Så jeg satte mig ned og skrev.

Jeg følte mig hjælpeløs, så jeg skrev om en pige, som de fleste havde afskrevet, længe før hun overhovedet havde fået en chance. Hun er stærk, fordi det ville jeg gerne selv være. Jeg følte mig vred, så hun brænder af en slags raseri, der gør det meget svært at elske hende. Jeg følte mig alene. Duchess ved ikke, hvem hendes far er, og det er kun ved at opdage en fjern forbindelse til en kendt kriminel, da hun undersøger sit stamtræ, at hun forhindres i at miste hele sin identitet.

Gennem mange år blev Duchess én, som jeg tjekkede ind hos en gang imellem. Jeg udviklede hendes historie, efterhånden som mit eget liv ændrede sig. Hun vil altid have en særlig plads i mit hjerte.

Hvad synes du er hovedtemaerne i bogen?

Jeg tog mine erfaringer med at prøve at leve i skyggen af tidligere begivenheder og hældte dem ind i denne historie. Det er både enormt i omfang og intenst personligt. Så selvom bogen er en roman, der undersøger hævn, og hvor det kan føre hen, er den også så meget mere. Det er en bog om familie, om betydningen af det ord og om de glæder og byrder, det medfører. Det er en bog om den første kærlighed, selvopofrelse, det gode og det onde og de grå nuancer imellem. Det er en historie om en pige, der kæmper sig gennem hver dag, og en politimand, der holder for hårdt fast på et ideal. Det er en historie om fejltagelser og om at løfte sig selv og sætte den ene fod foran den anden. Og mest af alt er det en historie om tilgivelse, både af os selv og af de mennesker, der har såret os.

Hvem er din yndlingskarakter fra bogen og hvorfor?

Thomas Noble! Der er noget rent ved ham, som jeg beundrer. Og han er ret frygtløs på en mere underspillet måde end Duchess. Han vælger at gå efter at tage den mest uinteresserede pige med til skoleballet, og det viser et niveau af tapperhed og dumhed, som er umuligt ikke at beundre og grine af.

Både Vi begynder med slutningen og Under de høje ege finder sted i USA, mere specifikt i små landsbyer, hvor alle ser ud til at kende hinanden. Hvad er det med disse småbymiljøer?

Jeg sætter historier der, hvor jeg synes, at de fungerer bedst, og hvor jeg ser dem for mig. For mig ville denne historie bare ikke fungere andre steder. Duchess og Walk, Vincent og Star, de hænger helt sammen med deres miljø. USA er vidtstrakt, den slags rigt, uendeligt landskab, hvor jeg oplever, at min fantasi ikke har nogen begrænsninger. Men på den anden side føles små byer så isolerede og næsten klaustrofobiske på den måde, hvor alle ved alt om hinanden. Det fungerer rigtig godt som et miljø i en historie. Jeg kan godt lide idéen om en facade, hvor der gemmer sig noget helt andet bag.

Cape Haven er så smuk, men den er også langsomt ved at erodere og blive overtaget af havet og ejendomsudviklere. Og på mange måder afspejler byen karakteren Walk, som havde denne idylliske barndom og aldrig rigtig er kommet videre fra den. Han ønskede at sætte sit liv på pause, da han var femten år, sidste gang han var virkelig glad. Men sådan fungerer livet ikke, og da byen langsomt bliver frataget dens charmerende facade, bliver Walk også frataget sine idealer.

De danske læsere elskede Vi begynder med slutningen. Hvad kan læserne forvente, når de får fat i Under de høje ege til sammenligning?

Det er så dejligt at høre! Under de høje ege følger beboerne i en lille by i Californien tre måneder efter bortførelsen af et barn. Vi møder et varieret cast af centrale karakterer, som alle på en eller anden måde har en forbindelse til det forsvundne barn, men de lever også deres egne liv og har deres egne problemer. Så over en enkelt sommer, skygget af tragedie, møder vi en teenager, der forelsker sig for første gang, en politimand, der er besat af sagen, og barnets mor, som er ved at bryde helt sammen. Meget ligesom i Vi begynder med slutningen, hvor der også er en forbrydelse, som forbinder karaktererne, er det universelle temaer, der er i fokus. Det er en historie om at høre til, om den side af os selv, vi vælger at vise, og om de hemmeligheder, vi gemmer væk. Det er en historie om at komme videre, om de fejl, vi har begået i vores fortid, og om den styrke, det kræver at overvinde dem.

Hvordan finder du selv tid til at læse bøger? Hvad er dit bedste råd til at læse mere?

Det er så svært! Jeg har tre børn, og det føles svært at finde tid til mig selv, men så tænker jeg på den tid, jeg bruger på min telefon eller på sociale medier, og jeg arbejder hårdt på at rette op på balancen. Mit råd er at gribe enhver chance, du får, og se mulighederne uden for de fysiske bøger – selvom de er mine favoritter. Jeg lytter til flere lydbøger, hvilket er godt, da du kan lytte, mens du laver mad osv. Jeg rejser ret meget og lytter derfor i bilen. Jeg læser også på min Kindle i mørket, mens jeg lægger min datter i seng!

Find en gratis læseprøve på bogen her.